jeg prøver at bære dig
som hønen bærer sit æg
kæmpestort og unaturligt
fremelsket
af grådige landmænd
og en strid moderfølelse
som et udslæt der ikke vil gå væk
selv efter vi har hældt eddike
ud over os selv og skrabet
huden af med et dankort
som de siger man skal
når man brænder
i vandet

jeg prøver at bære dig
som planten bærer for store bær
og bøjer sig i støvet som en struds
med tømmermænd
som huskatten bærer sin ironiske
løvemanke
fremstillet til formålet
af grådige kattedamer
der må lægge
nuttet på nuttet
og åndende pels
på deres maver
for at kunne holde ud at være i verden

jeg taber dig aldrig
men jeg falder ofte med dig først
jeg prøver at bære dig,
jeg prøver at bære dig

de har fundet en livmoder på krigens planet
en sø af roligt saltvand som en værge
med spyd og sutteflaske
en vuggende armkøje badet
i blodmåne
på en kølig sommernat
mars er så rød, mor
med kold og bitter vind
men du er
en fyldt fødselsdagsballon
klar til at blive kastet ud
i universet
som et stormvejr der har holdt sig
så længe
at vi har glemt hvordan regn
ser ud
når det ikke falder fra
det mindste strå
som en lille dugdyne
som en hund der ikke tør tisse
før den finder græs
og hver sort sky hen over vores hoveder
er et løfte
om lykken

Jeg har sat mig til rette på dejligt kølige Café On The Six i Valby og starter konstantskriften, som får navnet #fluerpåmars ud fra mine første to stykker inspiration. Jeg skriver ud fra hvad læserne skriver/sender til mig (og hvis jeg løber tør, skriver jeg ud fra hvad jeg finder omkring mig – men jeg vil helst have jeres inspiration, så send mig meget gerne en masse!).