Nu udfoldes
spermen
levende
og alt dødt
bliver til

Også tungen som jeg elsker
lægger sig til sidst til at dø
Også kødet, vi elsker
forsvinder

Der står et gammelt fyretræ
og drysser på min kjole

Det må man vel kalde at for-tabe sig
Der er snart ikke mere at give af

Dromedaren kan ikke hjælpe sig selv
Føler sig altid amputeret
Jeg skulle have set sådan og sådan ud, siger den
og skammer sig over sin ene pukkel
Jeg skulle have været dobbelt så meget,
dygtigere

Snart finder den dog ud af
at enhver kan stille sig foran spejlet på en bestemt måde
og så ser det hele
straks meget bedre ud (dobbelt!)

Der kan sidde hænder på et meget lille sted
men de foretrækker brede hofte
og fyldige deller
Se hvor meget der er at gøre godt med!
Se alt det, vi kan trække i.
Baller, kalkunhals, øreflip, skamlæber, hestehale
Se alt det kød, vi har!

Der er fuldt af lys her, sagde du
Det er fordi vi er alene.

…

Hvor er så alle de andre?
Det ved jeg ikke.

…

Tror du, de er døde?
Hmm, det kan godt være.

…

Du?
Ja?
Jeg kan ikke så godt lide det.
Det kan jeg heller ikke. Men vi må vel bare vente.

You’re so fucking golden!
siger du, og drejer rundt på hælen
Så drejer du igen og siger
røgfyldt som guld
som smeltede metaller
kan du se mit lille legeme
jeg danser så nøgen som en poet

Jeg vil ikke have nogle kastanjer
Jeg vil ikke have din krop
trykket ind i min som et stempel

Jeg vil ikke have nogle sonater
eller friske tomater fra eget drivhus

Jeg vil ikke have dine børn
hvilende i mit skød
til de afstødes som et dårligt
legeme
som dårligt påsyet
plast

Kom nu rosa!
Kom nu blå!
Kom nu med alt det hvide himlen har at byde på
i krystalbrudte baner

Vi fylder brystet med mælk,
omvendt

Du er parabenesprøjt
i mit øje
Jeg er dyret, der er fanget
og udspændt, opspændt
Mine kæber og øjne bliver holdt åbne
som krystaller, der ikke blinker

Du griber fat om flaskerne
og fortæller mig: bye, bye baby
Eller hasta la vista
Så stænker du alle mine åbninger
med mulig gift
så I andre kan slippe

Jeg forstår det godt
Jeg er så nyttig for jer