da vi mennesker ikke kan se
ingenting
er himlen så betænksom
at fylde sig selv med farver
så den ikke gør os blinde
når vi strækker hovederne op i den
som man på en vågnende morgen
fylder sit ansigt med trøje

og
da vi mennesker ikke kan se
tid
sørger himlen også for at skifte
sine farver ud
efterhånden som solen tusser sin gåtur
hen over fly og fugle

stjerner giver den os også
men dem har vi glemt for vores øjne
i elektricitetens
evige dag