Jeg har set alt det, jeg ske se
Det tør jeg ikke sige

For så vil noget måske tage mit liv
Og det vil jeg så gerne beholde

“En sidste dans
før vi går hjem?

“Ja, kæreste…”

This is the second to last song…

Løgnen er bredsmurgt og højbelaget

Kom nu, far ud over kanten, Thelma! 
Jeg er jo lige her!

Du er farlig at bo hos, skrift
En egoistisk ledsager
der konstant sidder ved rettet og

trykker
trykker af

Vi farer udover en bro
og bliver hængende i loftet
Det hele er bare LEGO
og fantasi

Natten bliver et stille omsvøb
En tungsort omfavnelse
Jeg kryber og spinder mig helt ind i hvidt
ved hjælp af edderkoppens mange tråde
og bliver en pubbeformet krøbling i alt det mørke

Hænger, lysende
som en perlemors sæd

Nu nedkommer nogen med noget 
Nu henkoges tusinde bær
Herhenkommer alle mine hænders udslukte drømme

Nu udfoldes
spermen
levende
og alt dødt
bliver til

Også tungen som jeg elsker
lægger sig til sidst til at dø
Også kødet, vi elsker
forsvinder

Der står et gammelt fyretræ
og drysser på min kjole

Det må man vel kalde at for-tabe sig
Der er snart ikke mere at give af

Dromedaren kan ikke hjælpe sig selv
Føler sig altid amputeret
Jeg skulle have set sådan og sådan ud, siger den
og skammer sig over sin ene pukkel
Jeg skulle have været dobbelt så meget,
dygtigere

Snart finder den dog ud af
at enhver kan stille sig foran spejlet på en bestemt måde
og så ser det hele
straks meget bedre ud (dobbelt!)