jeg prøver at bære dig
som hønen bærer sit æg
kæmpestort og unaturligt
fremelsket
af grådige landmænd
og en strid moderfølelse
som et udslæt der ikke vil gå væk
selv efter vi har hældt eddike
ud over os selv og skrabet
huden af med et dankort
som de siger man skal
når man brænder
i vandet

jeg prøver at bære dig
som planten bærer for store bær
og bøjer sig i støvet som en struds
med tømmermænd
som huskatten bærer sin ironiske
løvemanke
fremstillet til formålet
af grådige kattedamer
der må lægge
nuttet på nuttet
og åndende pels
på deres maver
for at kunne holde ud at være i verden

jeg taber dig aldrig
men jeg falder ofte med dig først
jeg prøver at bære dig,
jeg prøver at bære dig