Evolutionen er ikke en forbedringsmaskine.
Bare se hvor pissebesværligt
det er at være en giraf.

Jeg ville bare tilbage til New York
Jeg var otte år
og vågnede med tårer i øjnene
og propfuld af længsel

Og stadig idag løber mit hjerte ud af min krop
Du tager mig i hånden
og hvisker elskede…
Jaja, jeg ved det godt, min skat
Og du ved, hvad jeg skal til at sige: “Det er bare vand”
og det er også rigtigt nok
For jeg så det for mig, dig og mig på de lange veje
på motorcykel
tværsover USA
som jeg gjorde det som barn
med mor og far og bror
i bil

Og her, i mit syn,
er det dig og mig,
voksne, elskende
men alligevel: lidt på samme måde
Og min længsel spæner fra mig og pludselig står jeg i bjergene
og mit hjerte griber både fremad og bagud
og jeg bliver ramt af tid
   Pludseligt ramt af tid

Der var nogen, der skelede på det ene øje
(På en måde er alting relativt, og eftersom der kun var to øjne, kan jeg ikke med sikkerhed sige, hvilket ét, det var galt med)
Men nogen skelede i hvert fald
og det var én af den slags ting,
jeg ikke lægger mærke til
ikke har kendt mage til
fordi jeg kender så lidt,
men min far kunne ikke koncentrere sig,
har altid været forstyrret af manglende symmetri,
så han gav alle sine frustrationer til mig
pakket ind i skinnede papir
og med en sløjfe på også
Så var de mine
og siden da
har jeg ikke haft andet

Du siger at jeg er køn
som kvinder er kønne,
med små fine hænder
og afrundet ansigt.
Det er vel en slags
kompliment-by-proxy,
og hvad er egentlig så
særligt
ved særligheden
anyway?

Coolness på dåse

Ja, hvorfor ikke?

Kærligheden, også
ja, også af kærlighed!
Thank you for your love
Thank you for the music
Popmusikken bærer hele tiden vidnesbyrd
Ikke Bibelen, nej ikke Bibelen
Musikken! Ja, musikken!
All is full of love
Love is all you need
A many splendored things, er den ja,
grusom ja, som en kvinde, men
Love lifts us up where we belong
Det burde hedde ned af og til, af og til også ned, langt, langt ned
Kærligheden, også, ja også af kærligheden
Vi bøjer os i støvet for kærligheden,
vi river hul på os selv for kærligheden
Love will tear us apart
Vi er helt nede med kærligheden,
Vi kaster vores hænder op, opgivende

Og gennem mine tarmes tivoli
danser en gammel
mand
klædt i engleuniform
og papirhat som deform muffin

“Spil op til mejerierne!”
råber han
og løber videre ned
slangs de bugtende brosten
med en vildt flammende latter

Man kan brække sig af stress
… virkelig!
Men også af kærlighed
      Også af kærlighed

Så lad dog livets store gople sænke sig over os
og tage vores håndflader til sig
med sine røde
og nudlede vedhæng.
Så lad dog dens hvælving blævre
som sjælens allestedsnærværende elål
med kroppen krøllet sammen
i et hjørne
af usynligheden
gruende og poised til angreb.

Jeg mener:
What could possibly go wrong?

Bliv! Jeg får dødsangst
når du sander mig til
med dine kæmpe næver.