Så lad dog livets store gople sænke sig over os
og tage vores håndflader til sig
med sine røde
og nudlede vedhæng.
Så lad dog dens hvælving blævre
som sjælens allestedsnærværende elål
med kroppen krøllet sammen
i et hjørne
af usynligheden
gruende og poised til angreb.

Jeg mener:
What could possibly go wrong?