Der var nogen, der skelede på det ene øje
(På en måde er alting relativt, og eftersom der kun var to øjne, kan jeg ikke med sikkerhed sige, hvilket ét, det var galt med)
Men nogen skelede i hvert fald
og det var én af den slags ting,
jeg ikke lægger mærke til
ikke har kendt mage til
fordi jeg kender så lidt,
men min far kunne ikke koncentrere sig,
har altid været forstyrret af manglende symmetri,
så han gav alle sine frustrationer til mig
pakket ind i skinnede papir
og med en sløjfe på også
Så var de mine
og siden da
har jeg ikke haft andet