Jeg ville bare tilbage til New York
Jeg var otte år
og vågnede med tårer i øjnene
og propfuld af længsel

Og stadig idag løber mit hjerte ud af min krop
Du tager mig i hånden
og hvisker elskede…
Jaja, jeg ved det godt, min skat
Og du ved, hvad jeg skal til at sige: “Det er bare vand”
og det er også rigtigt nok
For jeg så det for mig, dig og mig på de lange veje
på motorcykel
tværsover USA
som jeg gjorde det som barn
med mor og far og bror
i bil

Og her, i mit syn,
er det dig og mig,
voksne, elskende
men alligevel: lidt på samme måde
Og min længsel spæner fra mig og pludselig står jeg i bjergene
og mit hjerte griber både fremad og bagud
og jeg bliver ramt af tid
   Pludseligt ramt af tid