jeg spuler hvalerne tørre med knækkede vandslanger og fedtede øjne
og sætter teltpløkker i deres åndehuller
for at afholde en festival på deres privatiserede rygge

ingen skal fortælle mig at naturen er hellig
for jeg er natur
jeg er en evolutionær kraft
der stivner alt dét til kunst,
der står i vejen for mine drifter

findes der noget mere sexet
end dit meningstyngede skjortebryst
og de voksende folder i din mave, der vidner om
lange dage på et sæde i en voluminøs sal,
hvor du hæver din stemme
mod alt, hvad der lægger en forsigtig kæp
i hjulet på din ideologiske cykel

jeg vil have en mand, der har vokset sig stærk og fed
af stillesiddende
protest

man har en flyttekasse, til man tager sig en ny

det er ikke et spørgsmål om plads
men om at SKABE plads

det er ikke et spørgsmål om rummelighed
det er et spørgsmål om at hæve ganen
og lade bughulen GENLYDE

med historiens vingeslag
alle verdens konkyliers ekko
af æoner af sand, der piskes gennem deres KAMRE
(disse naturens tomme stemmesale)

og gamle slagsange
med tryk på SLAG

og, i mindre grad,

SANG

livet er et åbent fængsel af tid
med hoveddøre i begge ender af dødsgangen

jeg drypper sovemiddel i vagtens kaffe
og punkterer balancen mellem fortid og fremtid
til alle mine minder er en vind, der pisker aviserne
med kiggehuller til oldtimey privatdetektiver
rundt i høje spiraler
af sort og hvidt
foran vores sekskantede, velsmagende
celler

du har en flyttekasse og en opgave med at pakke samfundet sammen

eller du er en flyttekasse, hvor samfundet ikke passer ned i

eller samfundet er en flyttekasse, du kan vælge at lade stå i din garage

eller du kan lade være med at skrive noget på kassen. Ingen flyttekasse, intet samfund. Du er ikke nogen.

det er ikke, at jeg som sådan har et problem
med at du er et menneske
eller med, at dine tankegange
altid vil kringle sig i retninger, jeg ikke kan følge
fordi mine ben ikke bøjer den rigtige vej

det er ikke, fordi jeg ikke har praktisk sans
eller nægter at se virkeligheden i øjnene
jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal pakke
hele samfundet
ned i en flyttekasse
med teksten “nogen skal jo grøe det”
skriblet skævt hen over en af siderne med tusch

Du er et museum
af alle de øjeblikke, jeg har anbragt i dit liv
som dele af en raket, der falder fra på vejen ud i rummet
Du er kustoden, der trisser rundt og katalogiserer
røgringene af mine glemte åndedræt
der flakser som spøgelser eller møl
tæt rundt i bygningens mørke hjørner

De sange, du skriver
om din kærlighed til mig
er ikke så meget stykker
af litteratur
som det er aflejringer af din proces med at
gøre
din smerte til skønhed
Jeg graver dem ud af din hæshule guitar
én for én, og forsøger at ligne
en ekspert, der grundigt observerer din
sjæls
artefakter

løft mig hjelmen fuld af ulykker
jeg kender ikke den sidste tankes første udspring
før den næste allerede har væltet et læs hundehvalpe
ned i mit skød, så vådt så blåt

nu synger hvalerne med skægget under vand
og bruger mine fingre som teltpløkker
i kødbollesuppen
hvor fedtøjnene stirrer forbilledligt, forbindelsesløst

det er lige så godt at sidde i et åbent fængsel
som at sidde i folketinget og lytte
til det ene røvhul
efter det andet lukke sig om den ene vælger efter den anden

du er et museum

du skal spæde til eller blive spædet til
et studie i erotik uden erotik, hvor støvet!

Der går munke i min mave
så jeg kan mærke stilheden banke skorpen af
brysternes lækre fedt / kødets lunefulde gemmesteder

skær et stykke af din ankel, lad mig smage din tå

Du er udstillet quizmaster
det er ikke fair at atmosfære den sidste mangel
på koncentration der kræver fleksibilitet i leddene

Hvidløgnens ingenting
et studie i tordenstemmens tyste ingenting

bagefter katalog alle sammen
med bølgepap som varmt omslag
med stiv ryg og lugt af indkogt heroin

skaksystemets stakåndede hilsen
til alle de forsinkede nytårssjæle

du er et museum

syrlige lommetørklæder
lokumsaftaler; liderligheden himself

jeg har en aftale med månen i aften
du kan komme med
hvis du smider låsen og lader lygterne med lys

der skal tænder i banditten, når du hviler din fjerde mund

et to et to, der er hunde i
højre venstre sutsko

sidder du med aben nu, hva’ hva’