Du er et museum
af alle de øjeblikke, jeg har anbragt i dit liv
som dele af en raket, der falder fra på vejen ud i rummet
Du er kustoden, der trisser rundt og katalogiserer
røgringene af mine glemte åndedræt
der flakser som spøgelser eller møl
tæt rundt i bygningens mørke hjørner

De sange, du skriver
om din kærlighed til mig
er ikke så meget stykker
af litteratur
som det er aflejringer af din proces med at
gøre
din smerte til skønhed
Jeg graver dem ud af din hæshule guitar
én for én, og forsøger at ligne
en ekspert, der grundigt observerer din
sjæls
artefakter