det er ikke, at jeg som sådan har et problem
med at du er et menneske
eller med, at dine tankegange
altid vil kringle sig i retninger, jeg ikke kan følge
fordi mine ben ikke bøjer den rigtige vej

det er ikke, fordi jeg ikke har praktisk sans
eller nægter at se virkeligheden i øjnene
jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal pakke
hele samfundet
ned i en flyttekasse
med teksten “nogen skal jo grøe det”
skriblet skævt hen over en af siderne med tusch