du er et museum

systemet er selvejende
selvforvaltende
med dioderne helt ude af sig selv

dur ur skut un ulukku

systemet sådan systemet

sygeplejersken vender vrangen ud på sulten
så jeg kan baske med æggeskallerne
som var det min faldskærm ned gennem din
opmærksomhedstragt

loven om ansvarlighed: fokus
loven om fokus: noget at miste

Der er ingen konsekvenser. Du kan altid
omskrive historien, som en guirlande
kan hænges op i et andet hjørne
af sjælens åndede stakit.

det sidste system er solgt
til systemet

det har købt sig selv
og lukket dig ind

du spejler et æg som du spejler mig selv

du er et museum med mus i alle vægge

tænk: at ville forsvinde ind i din mund
ind i dine skovsø-
løver, der brøler om kap med bonsaihjortene
i dine hænders hænderhænder

der findes ikke noget som sådan

når du siger bikube
mener du så den brummen, der stiger og breder sig i lysningen
og de små sorte pletter, vi får for øjnene
når vi går tættere på
eller mener du de titusind sjæle
vi gætter på, at prikkerne
og den sorte masse, vi skimter
når vi presser øjnene sammen og læner ansigtet mod boets åbning
er?

du er et museum

der bor en mand på loftet
med lakerede fugle
ved indgangen af ethvert spørgsmål
er rejsen lakeret med sorte fugle

der findes intet svar
der findes spørgsmålet

hvordan vil du forsinke en fugl
i dens næb kører en lille rød bille
der er forsinket til langt ned i halsen
på den lille tvillingefugl

tvillingetankerne

har intet med det oprindelige citat at gøre

det er blot en fremskudt eksplosion
et tænkt krater i den gamle historiebog

at skrive fra er at give lidt af sig selv

at skrive til
fordi historien er
hvad hunden gør den til

du er et museum

med to hestesko
gennem lykkens brystvorter

du har bidt med en skorpions friske skorpionbid
men spar mig for den gaffel i det forældede horoskop

mine øjne er rustne søm

I will not unplug

sådan sådan

kan jeg quizze mig gennem en doven allegori

tiden er et mønster i min hjernes svampevamp
ok tid til at indløse et talegavekort

du er et museum

vask mig dine mindesmærker rene i aften

sætningerne er min vej gennem teksten
fra højre / med uret

pas dine modermærker
dæk dig til

vask pletterne
af dine fingre og mis med øjnene
så der kommer pletter på himlen

du dufter af urter
her er spor af sne

når du synger er jeg i sang
når du nynner er jeg en myretue

mine fingre ridser dine bryster
som var det mine egne

øjne der kiggede ud mellem pletterne

pletvis glatte ansigter

som en losseplads
i din baghave

som en kælder
i en kirke

som et spil mikado
i en mudderpøl

som vingummi
i en pose matador mix

som sætninger
i et word dokument

som vers
til et technobeat

som kugler
for panden

som æbler
i en dåse tobak

som stifter
på en opslagstavle

som jorden
i dens krumme overflade

jeg vælter til lige højre, lige venstre
lige nu
og lige om lidt

intet er så ubalanceret at det ikke er ligefremt

Hvem er det
du venter på
når du ser ind gennem mine øjne
og rynker dine bryn til et Y
som et spørgsmål på et sprog,
jeg kan forstå, men endnu ikke har lært
at tale

Hvem er det
du deler med
når du lader mig spise al maden
og foreslår at dele regningen

Du giver mig en ring
af dine arme at gemme mig i
og ser ned på den lille, tilfredse kugle
jeg bliver, når du fletter fingre
med dig selv

Jeg ved ikke, om jeg overhovedet er her

Babysengen er en flyvemaskine
ind i alderdommen

Støvsugeren er den mekaniske nysgerrighed fra dine øjne

Tapetet er et spørgsmålstegn
ud fra væggen

Tøjstativet står altid fremme som det sidste af dig der er tilbage

Dugen er et ligklæde
fra de tidligere beboere

Døren folder sig ud som en faldskærm i dine hænder