der er ingen brændende himmel
der er ingen bryster bag dine
så symmetriske
skjortelommer
der er ingen kys på dine læber

brug dine mønter som stresskugler
der cirkulerer om hinanden
som endnu ikke opdagede planetsystemer
dybt i dine tarme

og husk at gemme din barndom,
de mølædte kvitteringer bagerst i arkivskabet

tro mig, en dag får du brug for den

den meningsløse plasken
metaforisk korrekt
gennem himlen
og markernes mørke
mumlen, der graver sig
ned i vores hud
og kød, intravenøs
føde til vores drømme
konfetti
af fuglemotiver
alt
det vi savner
projiceret
over i ungpigebryster
there is no firesky
giv mig et hav
af mønter
jeg kan cirkulere i
lad mig skifte hånd
lad mig række hånden
ud som en altan
du kan stå og ryge på

giv blod
giv vand, må man ikke engang få et glas vand

jeg er svimmel
der står regnbuer gennem forhudsforsnævring
i mine øjnene

børn med vinger
klar til at indtage swimmingpoolen
som hvaler

giv luft,
du har et Y fuld af omsorg

hver gang jeg stiller mig foran dig
er jeg teater

jeg er den ønskebrønd, tilfældige forbipasserende
kaster deres mønter i

jeg er den bank, der kun kan veksle rubler
til tanker

og hundehvalpe, jeg trækker op af bukserne
og lader flyve væk i de farvede lys
fra det telt, jeg rejser om dette mit lille hav
som et særligt poetisk overtræk
på menneskelighedens
medfølelseskonto

flyt den største hval fra bassinet
og kast en svane gennem luften

hvilken tegning kan du bedst lide
hvilken farve vil du helst være

         (((om natten)))

læg dig ved min side og vent

en eller anden gang kommer der nok
luft under ungerne til at vi kan være alene

Flyt den mindste vinkel på kræmmerhuset
og kast en ligning gennem rygmarven

hvilken side er du på en trekant
hvilken geometrisk figur foretrækker du

        (((om natten)))

læg dig ved en ønskebrønd og vent

en eller anden vil være klog nok
til at veksle sit liv med dit

ethvert menneske er et borgerkrig
uden andet frit valg
end valget af retningen, dets aggressions højttalere vendes i

ikke nu, skat
de voksne taler

ethvert barn er potentialet for en voksen
der skal gro ud af dets bryst en dag
som et rumvæsen, der har ædt dets sanges indvolde

ikke nu, skat
svanen synger

ethvert sæt byggeklodser er arkitektur
enhver tegning på børnehavens A4-ark
et stykke sammenfoldet graffiti
som en blomst, der er sin egen paraply
ethvert børnekor
utallige sæt nosser, der holdes oppe i kroppen
af tarmenes snappelystne
hundehvalpe

ikke nu, skat
de små synger

jeg kan ikke få dig til at huske det, du forsøger
at genkende i mine glasøjne
jeg kan ikke være din fortid, så længe
jeg står foran dig
og når jeg falder tilbage, bliver også jeg
den tanke, der glider ud af dine fingre

ikke nu, skat
de voksne forsøger at glemme