mine forældres fortid er min historieløshed
alting begyndte, da deres gener dansede lanciers
og undfangede mig som en due, man lader flyve ud af sin tophat
blot for straks at pågribe den med sit net
og sætte den i et bur af gulnede forventninger
mine forældres fortid er min historieløshed
alting begyndte, da deres gener dansede lanciers
og undfangede mig som en due, man lader flyve ud af sin tophat
blot for straks at pågribe den med sit net
og sætte den i et bur af gulnede forventninger
“Forlad os vor sult”, mumler de, mens de æder hele månedens forsyninger
af oblater til kirkens meninghed
Det eneste, de levner, er en mel som gammel skyld på kistebunden
og halvhjertede krydser i præstens sirligt dekorerede små stemmebokse
ved liste 666