Kan man ikke få blomsten op at stå
er der altid de dersens
pinde af træ
man kan købe hos gartneren
eller hvor man nu køber sådan nogle
afstivere
rygrankere
til planteriget
Mit livs planterige!
Min hest, min hest,
mit kongerige for en hest!

Og ærlig talt: Hvis du var en plante, ville du så passe bedre på dig selv?

Døden og jeg gik en tur i anlægget
Der var grønt og nyt alle vegne
Vi knaldede bag en enebærbusk, er der nogen, der siger.

Jeg vil gerne have mig frabedt noget sådant!
Det var en rhododendron.

Du er bare så levende, mand!
Det kan jeg godt blive misundelig over –
Ikke at jeg mis-under/ikke-under
Men, (uuuhm!), jeg vil jo bare gerne have lidt af det, du har
Bare en lille smule, lille ven.
Hvis du kunne låne mig lidt til bussen –
lidt skønhed, ungdom, talent

Du har så meget at give af 

Goplen!

Goplen er for mig

ren Cecilsk

og den

kunne hun sikkert skrive

netop nu

(as we speak? Hvem gør? Ingen, det er bare mig og min computer!)

Så lad os i stedet

forholde os til et ordspil: Gobeliner.

Og Jonathan Spang siger

at Bjørn Nørgaard er faldet til patten

(til Dronningens!)

Og det er måske forståeligt

hvis ikke det var fordi

et menneske

, selv en kunstner

kan falde til patten

og samtidig tage den

dybt

ind

i

mundhulen

som et barn

eller et liderligt menneske

Du er ikke ligefrem typen,
der planter en kastanje i mit hjerte
Eller sætter en prop
i mit badekar
Du sætter ikke ligefrem ild til mit hår
med al din glæde

“Hey-hop, hvad tænker du på?” spørger du
og flakser videre uden at vente på svar
“Skide sommerfugl”, tænker jeg
“Skide sommerfugl”

Hey Cecilie og læsere.

Lige en note: 2 ud af 3 af mine digte bliver væk, endskønt de angiveligt skulle blive publicerede.
Jeg aner ikke hvorfor, så bær over med mig, hvis jeg virker inaktiv.

Det er jeg overhovedet ikke. Mine sidste fire-fem digte ligger bare og sover et hemmeligt sted.

I’ll be back! Kapow!