“11.52”

Der var nogen, der skelede på det ene øje
(På en måde er alting relativt, og eftersom der kun var to øjne, kan jeg ikke med sikkerhed sige, hvilket ét, det var galt med)
Men nogen skelede i hvert fald
og det var én af den slags ting,
jeg ikke lægger mærke til
ikke har kendt mage til
fordi jeg kender så lidt,
men min far kunne ikke koncentrere sig,
har altid været forstyrret af manglende symmetri,
så han gav alle sine frustrationer til mig
pakket ind i skinnede papir
og med en sløjfe på også
Så var de mine
og siden da
har jeg ikke haft andet

Generel betragtning [11:46]

Du siger at jeg er køn
som kvinder er kønne,
med små fine hænder
og afrundet ansigt.
Det er vel en slags
kompliment-by-proxy,
og hvad er egentlig så
særligt
ved særligheden
anyway?

Coolness på dåse “11.40”

Coolness på dåse

Ja, hvorfor ikke?

Kærligheden, også “11.37”

Kærligheden, også
ja, også af kærlighed!
Thank you for your love
Thank you for the music
Popmusikken bærer hele tiden vidnesbyrd
Ikke Bibelen, nej ikke Bibelen
Musikken! Ja, musikken!
All is full of love
Love is all you need
A many splendored things, er den ja,
grusom ja, som en kvinde, men
Love lifts us up where we belong
Det burde hedde ned af og til, af og til også ned, langt, langt ned
Kærligheden, også, ja også af kærligheden
Vi bøjer os i støvet for kærligheden,
vi river hul på os selv for kærligheden
Love will tear us apart
Vi er helt nede med kærligheden,
Vi kaster vores hænder op, opgivende

sprællemand [11:30]

Og gennem mine tarmes tivoli
danser en gammel
mand
klædt i engleuniform
og papirhat som deform muffin

“Spil op til mejerierne!”
råber han
og løber videre ned
slangs de bugtende brosten
med en vildt flammende latter

Stress “11.28”

Man kan brække sig af stress
… virkelig!
Men også af kærlighed
      Også af kærlighed

Phew! “11.22”

Ja, det må jeg nok sige!
Så skal jeg vist ikke have mere kaffe
Men jeg har jo slet ikke drukket noget?
Nej, præcis.

Spilopper “11.01”

Du siger, jeg er fuld af spilopmagerier
Et øjeblik, tror jeg, du siger “mejerier”
Og ser uvilkårligt migselv som en stor digemaskine
med tusinde hvide patter
og suttende børn all-around me

Jeg ler, da det går op for mig, hvad du virkelig har sagt
“Jeg skulle lige til at blive sur“
Eller måske til at græde
Måske gør jeg det faktisk

Hjerte som orm “10.57”

Du siger hjertet kan godt lyse som en bændelorm, faktisk

Det synes jeg slet ikke er et pænt billede

Du siger, at jeg er pæn, men at vores kærlighed ikke er det
At kærligheden ikke er det

Jeg ser det som en generel betragtning
Det gør du også

Digt om erotiske digte “10.55”

Der er nogle, der siger
at min første bog
var en samling erotisk poesi

Det synes jeg, er stærk reducerende

En pik er ikke nødvendigvis erotisk
Et skød i et digt
bløder ikke nødvendigvis samtlige sider til
men kan godt holde sig lidt på måtten

En digt kan godt være et digt
En pik kan godt være en pik
Vi behøver vel ikke blande tingene sammen?