“19.12”

Lysningen lysner lillat
Du er en drivvåd kegle
En syren, der tynges, tvinges

Mens alt rinder ud
smelter solen ikke helt
på panden

Det er bare et kys, min egen

Det hvide snit. 19.10

hylstret er rosahvidt
safran er ikke nogen dans på en anden blomst
du er ren guldklump
du er grønne krystaller
du er æltede drømme
men hvidrosa lyder
som det hvide snit

skær! skær!
skær det hele væk
alt det smukke med det grimme
cirklens fylde i et vandkar
grønt løber hjernen ud af sig selv
og lander dér! på pladsen
i marken
i sivenes spil, klokkespil.
kan du stadig høre det?
nogen spiller din sjæl et evigt pus,
puds drætter evigt fra operationssåret
dét
kan ikke skæres væk

SØLVE RUM II “19.03”

Du træder gennem en sø af blæk
Du bliver så våd, jeg griner
Helt ærligt, smukke, hvad skal det til for?
Du siger, at du stadig leder efter det sølve rum
Men nu er du jo helt blå! siger jeg
Ja. Now I’m all blue.

SØLVE RUM “19.01”

Hvor er du, sølve rum?
Jeg rækker tungen lang, langt ud
og langt, langt ind i dit øre
Så slapper du helt af, og jeg
RÅBER DIT NAVN SÅ HØJT JEG KAN
du falder sammen med et sæt
du falder sammen i dit nye jakkesæt
Og hvorfor gjorde jeg så det?
Ja, hvorfor gjorde jeg mon det…

DARWIN III “18.58”

Du rødmer gult som en paraply
Ak, lille hjerte, hvad sker der for din koordinationssans.
Her er en kind; her er en hånd
Her er alt, der skal pumpes til.
Du kan se 
Det er jo bare en krop
Ikke noget at være bange for
Spred blot dine vinger ud
under vandfaldet
Spred også vandfaldet
Spred også dine ben
Tag det hele ind
som et shot vodka eller vaccination
Nu rødmer du hvidt som en orm,
der er trådt i to af et menneske

DARWIN II “18.57”

Iklæd dig din tro
som et syntetisk tæppe
som et klæde af blod fra din frelser

Jeg foretrækker at stå i regnen
og mærke syren flå i min hud
og vide at syren flår i min hud

INDKØB. “18.49”

Sulten sniger sig så småt ind på mig
for fjerde
femte gang idag
Det er så hårdt at sidde stille her
så jeg overvejer at cykle ned til REMA
og køber en masse mini-måltider
som til eksamen i gymnasiet
Overvejer f.eks.:
Rød light sodavand fra Harboe
Yoghurt i enkeltportioner med tip-op-låg med krymmel i
Cola uden sukker
Bananer
Paranødder
Saltlakrids, f.eks. alfabetet, så jeg kan blive inspireret, mens jeg æder

“18.45”

Er du bare helt væk?

Jeg læser en lidt gennemsigt Ann Jäderlund
mens jeg overvejer, hvad jeg selv skal skrive
og overvejer at holde op med at overveje

Men det er slet ikke muligt idag

Darwin I “18.43”

Der var engang så fintfølende fuldt af fløjsrelationer og frihedstanker
Så evigtgyldigt elskeligt,
danderende dueligt,
charmerende chorende,
bandende blandet med
armodige altmodisch allestedsnærværende altvidende amøber

Alfabet I “18.33”

Appelsintræ
Annemone
Abetræ
Baobaptræer
Bananklase
Blodkløver
Clementrin
Citronmelisse
Clematis
Daddeltræ
Druer
Dildknast
Egeføj
Enebær
Engelskgræd
Fløjsgræs
Forglem-mig-ej
Fuglemælk