Blå blomst, sort bark
rød promille, gylden mark

Det er en vellykket grænse
at overtræde
med sine bare tær og idealer
Det er fuldt ud tilgiveligt
at brænde det hele af så hurtigt
Eller et det nu også det?
Hvem er jeg, der skal sige det,
er det en stemme jeg har bedt om?
Du fyrer op under en ny joint
og griner højlydt
Hey man, siger du!
Her er en frugt, en frugt, og én til.
Og tag så at få sko på!

Vi hænger klæder og knogler
som kød i rosahvide strimler

Moderen er et edderkop
der danner et fængsel
mellem sine ben

Du lægger dig i en skarp bandage
Du bliver tyk, du bliver gravid
Du er fed, men i det mindste har du dine grunde

Du er blodskåret figur
På lagnet
står “je t’aime” igen og igen med sirligt, rødt
det er lillepige-formskrift
det er alt vi drøømmer om
og kroppen skyder sig mod himlen
som en knop
og kroppen mangler flere af sine lemmer
men krummer sig opad
som hysteriets buegang

Hvem er det kroppen
så gerne vil møde?

Louise Bourgeois er 8 år
og tegner sit første bryst;
her er der lidt at bide sig fast i for fremtiden,
ser du, her
er baggrunden for mange sting

The fabric works
siger de
Her dekonstruerede hun faderen,
her spændte hun sin mor fast under loftet
og syede sine egne, tegnede bryster fast
Her satte hun nålen gennem edderkoppens ben
og kaldte det hele
Nature Study

Det kan sagtens være sandt, siger du.
Det kan sagtens være sandt.

Du forfiner din udgave
igen og igen
lader det hele dryppe
lader det hele sejle, enddog
Du er fix og færdig
i morgen, i morgen, i morgen
I morgen bliver alting bedre
I morgen er du rigtig klar
Spyt nu bare det hele ud, for fanden
Der er tid nok idag
Tænk ikke at noget er forbi
(før det er det)
Plant ikke træer i egen have
Plant over det hele
Smid en kasse med brugte idéer over til naboen, sig
her! jeg tænkte, du måske kunne bruge dem
og så færdig med det, han kan altid give dem videre
Vær ikke bange, for det der er forbi
Tag barkens mørke krims i hånden
og lad blive vådt af skovens væsen
Det var sådan det hele startede

Du drømmer om
at lægge dig ud med
den værste slags mennesker
man kan forestille dig
Jeg har jo altid holdt mig lidt i baggrunden, siger du
Men det blir’ sgu svært med det nye tapet.
Jeg kigger og det er godt nok rigtigt
Utroligt spraglet det tapet, hvorfor har jeg købt det?
Du er sød, siger du, sådan at opmuntre mig til at prøve mere.
Ja, siger jeg, ja.