Pommes frites digt “20.08”

En person styrter nedad gangen
Det er mig, der har sidder og skrevet
Det er mig, der er hammersulten
efter fedt og kulhydrater
Så møder jeg en venlig mand
der tilbyder rug og persille
Men jeg siger nej tak
og tager ham i hånden
Du skal have fedt! siger jeg
Vi skal allesammen have fedt engang imellem!
[indsæt spisepause]

Drukkørsel “20.04”

Blå blomst, sort bark
rød promille, gylden mark

“20.00”

Det er en vellykket grænse
at overtræde
med sine bare tær og idealer
Det er fuldt ud tilgiveligt
at brænde det hele af så hurtigt
Eller et det nu også det?
Hvem er jeg, der skal sige det,
er det en stemme jeg har bedt om?
Du fyrer op under en ny joint
og griner højlydt
Hey man, siger du!
Her er en frugt, en frugt, og én til.
Og tag så at få sko på!

Louise Bourgeois III “19.55”

Vi hænger klæder og knogler
som kød i rosahvide strimler

Louise Bourgeois II “19.54”

Moderen er et edderkop
der danner et fængsel
mellem sine ben

Fragment “19.52”

Du lægger dig i en skarp bandage
Du bliver tyk, du bliver gravid
Du er fed, men i det mindste har du dine grunde

Hysteriets Hvælving “19.49”

Du er blodskåret figur
På lagnet
står “je t’aime” igen og igen med sirligt, rødt
det er lillepige-formskrift
det er alt vi drøømmer om
og kroppen skyder sig mod himlen
som en knop
og kroppen mangler flere af sine lemmer
men krummer sig opad
som hysteriets buegang

Hvem er det kroppen
så gerne vil møde?

Blodsommer “19.36”

Louise Bourgeois er 8 år
og tegner sit første bryst;
her er der lidt at bide sig fast i for fremtiden,
ser du, her
er baggrunden for mange sting

The fabric works
siger de
Her dekonstruerede hun faderen,
her spændte hun sin mor fast under loftet
og syede sine egne, tegnede bryster fast
Her satte hun nålen gennem edderkoppens ben
og kaldte det hele
Nature Study

Det kan sagtens være sandt, siger du.
Det kan sagtens være sandt.

DARWIN IIII “19.19”

Du forfiner din udgave
igen og igen
lader det hele dryppe
lader det hele sejle, enddog
Du er fix og færdig
i morgen, i morgen, i morgen
I morgen bliver alting bedre
I morgen er du rigtig klar
Spyt nu bare det hele ud, for fanden
Der er tid nok idag
Tænk ikke at noget er forbi
(før det er det)
Plant ikke træer i egen have
Plant over det hele
Smid en kasse med brugte idéer over til naboen, sig
her! jeg tænkte, du måske kunne bruge dem
og så færdig med det, han kan altid give dem videre
Vær ikke bange, for det der er forbi
Tag barkens mørke krims i hånden
og lad blive vådt af skovens væsen
Det var sådan det hele startede

Tapet. “19.14”

Du drømmer om
at lægge dig ud med
den værste slags mennesker
man kan forestille dig
Jeg har jo altid holdt mig lidt i baggrunden, siger du
Men det blir’ sgu svært med det nye tapet.
Jeg kigger og det er godt nok rigtigt
Utroligt spraglet det tapet, hvorfor har jeg købt det?
Du er sød, siger du, sådan at opmuntre mig til at prøve mere.
Ja, siger jeg, ja.