Du rødmer gult som en paraply
Ak, lille hjerte, hvad sker der for din koordinationssans.
Her er en kind; her er en hånd
Her er alt, der skal pumpes til.
Du kan se
Det er jo bare en krop
Ikke noget at være bange for
Spred blot dine vinger ud
under vandfaldet
Spred også vandfaldet
Spred også dine ben
Tag det hele ind
som et shot vodka eller vaccination
Nu rødmer du hvidt som en orm,
der er trådt i to af et menneske