Dagsarkiv: 16. september 2011

Tekst: Andy Kaufman

Posted on by
Svar

Jeg læste i en artikel et sted, at performancekunstneren Laurie Anderson har været kærester med komikeren Andy Kaufman. Skribenten baserede denne ‘viden’ på, at hun på sin CD The Ugly One with the Jewels siger at hun elskede ham.

I nat drømte jeg at jeg hørte en optagelse af Andy, der sagde at de havde været elskere og fortalte hvad han plejede at sige til hende i sengen. Det var udelukkende om hendes sko. “Jeg elsker når du stiller dine sko i gangen”, “Jeg elsker når du stiller dine sko ved sengen”, “Jeg elsker når du stiller dine sko midt i stuen”. Og mens han talte, trak ingen en lang række kondisko frem af ingenting, tæt foran mit ansigt. Det var Lauries sko fra dengang. De var sorte og hvide, og de lignede allesammen hinanden. Jeg havde forventet noget hedt og poetisk, og jeg var skuffet.

Tekst: Kvinden og fuglen

Posted on by
Svar

Kvinden presser. Dunede fjer
sænker sig
ned over ægget og varmer det.
Da ægget flækker, springer fuglen
til side og kigger på det
med skiftevis det ene
og det andet sorte,
kuglerunde øje, der ikke
synes at se.

Som hospitalssengen giver sig
under kvindens vægt, sådan giver
kvinden sig, når barnets
skaldede kranie
presser sig mod udenfor og
folder sig som hænder
for at åbne
mavens ovale hav.

I en revne som et jordskælv
fletter kraniet sig og ægget
giver sig med fugleungens
åndedræt
og maskingeværhakken i
alt omkring sig.

Den sidste smule
skal falder fra ungens øjne,
den sidste smule
navlestreng brydes i saksens næb,
og et øjeblik har kvinden en
vaginal hale
af sit eget kød og blod,
barnet en stump oppustet navle,
fuglen en ny radiator-
varme i sin før så ansigtsløse
rede, den sætter sig på
ungen før den er tør,
puster sig op som
en ballon fyldes med luft.
Bratte ryk med nakken
og
øjne,
et ad gangen.

Fuglen hopper til side når
ungen bevæger sig,

ungen hopper til side,

mekanisk baskende, glæden ved
musklernes mælkesyre nok
for nu
og fuglen flyver op i luften som
ungens fremtids-
vision fra fortiden.

“Pip,” siger fuglen,
da ungen hopper ud af reden.
“Flyv og vær fri, min
elskede,” siger kvinden
og kaster barnet op i luften.

Tekst: Digter

Posted on by
2

Digterens værste mareridt er at gøre nytte. Hvis han opdager at en af hans tekster er blevet brugt til personlig udvikling eller til at løse et praktisk problem, vil han straks frasige sig det eller, hvis det stadig er i hans hænder, destruere det. Det er ikke fordi digteren er ondsindet eller negativt stemt overfor andre mennesker. Men digtet fungerer netop kun, fordi det ikke fungerer. Digtet er en pause fra den endeløse fejlfinding, der udgør vores liv. Fra digtet får vi ikke svar, forslag eller gode råd, vi kan ikke bevæge os gennem det som en rotte gennem en labyrint for at finde osten. Digtet modsætter sig fortolkning igen og igen, til sindet ikke længere ved hvor det skal gå hen og derfor pludselig står stille. Og ligesom musklerne skal strækkes ud mellem øvelser, sådan skal hjernen kortslutte en gang imellem for at fungere optimalt resten af tiden. Denne gyseligt praktiske forklaring af digtet ville digteren naturligvis korse sig over. Det er i det hele taget intet under, at digteren synes at jeg er en narrøv.

Reading: Paper

Posted on by
Svar

This piece is called ‘Paper’ and is from my book Noah’s Ark. The video was shot in Engelberg, Switzerland.

***

“When God told Noah that the flood was coming, he immediately started building a gigantic ship which was to contain a summary of everything. But if he had only made a ship large enough for himself and a large quantity of paper and ink, he could have created a truly new world through the description of everything he had seen. God created everything on Earth as a book for man to read, and so it was foolish just to choose a number of animals that wouldn’t mean more to Noah after the flood than before, and which would only repeat what had already been created. I believe Noah misinterpreted God’s command when he chose to bring a stable instead of a representation. He made his own existence superfluous.” Says the professor, while the students take notes. After the lecture, to the bitter and uncomprehending protests of the students, he collects all their notes and reads them with a contented look on his face. He doesn’t recognize his own thoughts in a single one. At the last minute, he remembers to add his own manuscript to the pile before putting everything into his waterproof briefcase.

Oplæsning: Hvordan kan jeg flytte ind

Posted on by
Svar

(dette er en stor video, så jeg anbefaler fuld skærm)

blogblogblogblogblogblogblog

Posted on by
Svar

For lidt tid siden skiftede jeg fra min tidligere smartlog-blog lolkhjort.smartlog.dk til at blogge på min hjemmeside. Men jeg er ikke tilfreds med formatet – det er for besværligt at oprette nye indlæg og kigge efter kommentarer, og overskueligheden går tabt i den opsummerende forside – så nu skifter jeg til WordPress i stedet. Jeg vil lægge ud med at lægge de indlæg op, jeg publicerede på hjemmesiden. Derefter kommer der et nyt indlæg hver onsdag.