det er så svært at kende forskel
på de planter, hvis kerner passerer gennem mit system
for så at vokse frem af min afføring
og de planter, hvis kerner knuses
og dør i min velmenende mave
karmasag nr. 1343
naturen v. mennesket
tiltalen lyder på gentagne blokeringer
af naturens fordøjelse
Vi har vist en del konserves
og uldne tæpper under sengen
nu kan den næste koldfront
sådan set bare komme an
jeg skal nok holde skansen
Der er ufordøjede kerner
og blod i min afføring
karmapolitiet kommer
og henter mig til afhøring
ingen udveje her
hajfosteret i sit æg
på størrelse med en stresskugle
limet fast til en højhushøj tangtråd
kaster sig af uvisse årsager
frem og tilbage
og vibrerer dermed akkurat nok til, at forskeren
opdager det og tager ægget i lommen
for at transportere det til et sted,
hvor det kan blive oplyst bagfra
af en glødelampe
så alle kan se
hvordan en hajsilhuet ser ud
når den ikke er på vej gennem det mudrede vand for at dræbe os alle
tag magten eller bliv udsat for magt
der er ingen gylden mellemvej
ingen nåde, der breder sig som arme hen over aftenhimlen
mens hjertet fluktuerer i brystet
i alle sollysets afbøjede farver
der er kun det faste greb om armen
og spørgsmålet
“hvad fanden bilder du dig egentlig ind?”
træerne er så uniforme, at man ikke kan se dem
står blot som en anden hær af SS-soldater
bag de mange
omkringstrejfende dyr
hvorfor insisterer naturen på al den nøgenhed
den rå bark på træerne, dyrenes rå kød
indpakket i et tyndt lag hud og pels
som latex og fjerboa
jeg kan ikke koncentrere mig, når verden insinuerer så voldsomt
jeg fælder vidner som brænde
med deres egne beviser
og gør mig til dommer over himmel og jord
blot ved at følge reglerne
med loven i hånd
og sten i fødderne
skal ingen sige, at jeg ikke gjorde mit
for at bygge et land
En uniform er et særligt sæt tøj
der skal signalere et tilhørsforhold
en uniform må passe til bærerens funktion
en skal for eksempel kunne tåle ild
en anden skal kunne gemme sig i naturen
inden for videnskaben er uniform et tillægsord
der betyder ensartet
det akavede øjeblik
hvor ræven sniger sig ind på dig
og bider dig let i nakken for så at løbe væk
og du vender geværet mod den, men kan ikke få dig selv til at skyde
fordi dyret vel nu
teknisk set
har vundet jagten
En årring kan skrælles af
alt kan jo ryddes af vejen
når det kommer til stykket
jeg stopper den sommer
og alt det vi gjorde
og ikke fik gjort
ind i en kakkelovn
og videre gennem spjældet
op gennem skorstenen
og ud som små hvide skyer
af røg, der fortyndes på himlen
til det ikke længere er der
resten vil jeg i morgen
feje ned i en bakke
og strø det i skovbunden
ingen vil længere kunne se
hvad det engang har været
