bind mit hår i en knold
og tænd mit bål
lad ilden slikke om mine tæer

tag mig ikke med dig før
alle har forsikret sig om
at jeg er død
er gået hjem til deres nænsomme koner
der ligner mig uhyggeligt meget
og har bedt dem slå håret ud

Det, vores virksomhed trænger til, er at brænde nogle flere hekse. Vi arbejder godt sammen som et team, men vi lader aldrig hadets glød gå gennem vores flok som en steppeild, vi er alt for dygtige til at skjule vores mørkeste ønsker. Dette er en lille virksomhed, hvor alle kender alle, og det giver ikke mening at være så tilbageholdende, når vi nu efterhånden kender hinanden lige så godt, som man kendte sin nabo i en landsby i middelalderen. Jeg foreslår, at vi nominerer Linda fra PR som heksen. Hun er den, der efter min mening passer beskrivelsen bedst. Da det vil være meget kontroversielt at brænde hende på et rigtigt bål, foreslår jeg at vi også stemmer om, hvorvidt vi skal brænde hende ihjel eller blot have et par brandslukkere parat til det tidspunkt hvor vi vurderer, at hun har fået en tilstrækkelig røgforgiftning. Jeg uddeler nogle lapper papir, og I skriver ‘røg’ eller ‘brand’ på dem, folder dem og sender dem tilbage til mig. Lad mig også vide, hvem af jer der er gode til knuder, der er svære at binde op.

den ufødte bastard er en ny civilisation
en kirke af dødsdømt kød og blod
og byggemesteren er den, der kaster den sidste sten
på den utro kvinde
for at skabe et hjem på den frugtbare grund, hun efterhånden vil blive til

jeg nægter at blive lykkelig før den dag
hvor alle mine lemmer hænger i tynde tråde
og hovedet knapt kan holde sig oprejst på min hals
fordi nervernes sang går fuldstændigt uhindret gennem afslappede muskler

tag mit visitkort
og alle mine gamle breve
og lov mig at beholde det hele indtil den dag
hvor du brænder alt det papir, du ejer
og glemmer mig sammen med dem, du holder af

alt hvad jeg ønsker er at være i din hjernes gode selskab

som en flue mod en rude
dyrker jeg dine venlige øjne
der må ligge noget i dem, jeg endnu ikke har
en strømkilde, jeg mangler så hungrende,
at enhver omvej til den er umulig
fordi jeg bliver til sten, hvis jeg tager øjnene fra din milde stråling

så hellere blive her og slå hovedet mod en usynlig mur
til evig tid

som en flue mod en rude
dyrker jeg dine venlige øjne
der åbner sig mod mig, som kontakter vippes opad af usynlige hænder
og tænder solen i loftets spindelvæv

vi er strømførende
men pakket i isolerende gummi
selv væggenes ledninger skjuler deres baner
så kun tiden og åbne sår kan fortælle mig, hvad der er årsag
og virkning

hvad kom først, ægget eller hønen,
mit behov for dig eller din evne til at mætte det,

dine øjne eller mine?

den eneste forskel på skyttegrav og massegrav
er det, der ikke er sket endnu

i denne aflange dal blæser vinden så kraftigt
som en usynlig bæk
og de døde synes at stille sig på række omkring mig

er jeg havnet i en massegrav
et bofællesskab af endnu ikke jordslåede sjæle
eller står jeg blot i en skyttegrav
og forestiller mig resten?

den største uhygge
er at se et menneske
blive til en ting,
at se strømmen blive slukket i dets øjne
og ikke kunne finde kontakten.

et dødt menneske ligner noget levende
der aldrig kan have været levende.