som en flue mod en rude
dyrker jeg dine venlige øjne
der åbner sig mod mig, som kontakter vippes opad af usynlige hænder
og tænder solen i loftets spindelvæv

vi er strømførende
men pakket i isolerende gummi
selv væggenes ledninger skjuler deres baner
så kun tiden og åbne sår kan fortælle mig, hvad der er årsag
og virkning

hvad kom først, ægget eller hønen,
mit behov for dig eller din evne til at mætte det,

dine øjne eller mine?