jeg køber den sidste svane på udsalg
og graver en båndoptager ud af dens bryst
don giovanni på repeat
og sammensyede øjne
nu til dags er det ikke til at vide, HVAD der er natur
jeg køber den sidste svane på udsalg
og graver en båndoptager ud af dens bryst
don giovanni på repeat
og sammensyede øjne
nu til dags er det ikke til at vide, HVAD der er natur
Vestens ledere sender julekort til Østens ledere
en nydelig linedans mellem det formelle og det familiære
45% af Vestens befolkning har aldrig hørt om Østens ledere
45% af Østens befolkning har aldrig hørt om Vestens ledere
men de har allesammen hørt om julemanden
en defekt hymne
den årlige brevveksling mellem nationer
dit næb skraber mod mit bryst
der findes ingen skrattende radio
i mit hår
der er kun en løs forbindelse i mit knæ
at stå i silende ulykke
barndommen skåret i en paptallerken
hvem der blot var i dine bryster
der er ingen brændende himmel
der er ingen bryster bag dine
så symmetriske
skjortelommer
der er ingen kys på dine læber
brug dine mønter som stresskugler
der cirkulerer om hinanden
som endnu ikke opdagede planetsystemer
dybt i dine tarme
og husk at gemme din barndom,
de mølædte kvitteringer bagerst i arkivskabet
tro mig, en dag får du brug for den
mine forældres fortid er min historieløshed
alting begyndte, da deres gener dansede lanciers
og undfangede mig som en due, man lader flyve ud af sin tophat
blot for straks at pågribe den med sit net
og sætte den i et bur af gulnede forventninger
den meningsløse plasken
metaforisk korrekt
gennem himlen
og markernes mørke
mumlen, der graver sig
ned i vores hud
og kød, intravenøs
føde til vores drømme
konfetti
af fuglemotiver
alt
det vi savner
projiceret
over i ungpigebryster
there is no firesky
giv mig et hav
af mønter
jeg kan cirkulere i
lad mig skifte hånd
lad mig række hånden
ud som en altan
du kan stå og ryge på
giv blod
giv vand, må man ikke engang få et glas vand
jeg er svimmel
der står regnbuer gennem forhudsforsnævring
i mine øjnene
børn med vinger
klar til at indtage swimmingpoolen
som hvaler
giv luft,
du har et Y fuld af omsorg
hver gang jeg stiller mig foran dig
er jeg teater
jeg er den ønskebrønd, tilfældige forbipasserende
kaster deres mønter i
jeg er den bank, der kun kan veksle rubler
til tanker
og hundehvalpe, jeg trækker op af bukserne
og lader flyve væk i de farvede lys
fra det telt, jeg rejser om dette mit lille hav
som et særligt poetisk overtræk
på menneskelighedens
medfølelseskonto
flyt den største hval fra bassinet
og kast en svane gennem luften
hvilken tegning kan du bedst lide
hvilken farve vil du helst være
(((om natten)))
læg dig ved min side og vent
en eller anden gang kommer der nok
luft under ungerne til at vi kan være alene