Du kan ikke kvæle dig selv

Som det første slår kroppen bevidstheden
fra for at kunne genstarte kredsløbet
som en dreng der vrister controlleren
ud af sin brors hånd

Du slår mig på kæben
der hvor nervebundtet dykker ned i knoglen
blot for at vise mig hvor ondt det gør
Nu ved jeg hvor ondt det gør

Visse af spyttets enzymer er koagulanter

andre igen er antikoagulanter
munden er et kontrolleret miljø

det er helt sikkert
at slikke sine sår

en bankkunde bagbundet
blandt skiløjper af fragrante, nypressede dollarsedler
mens personalet tjekker hans baggrund uden risiko for hans obstruktion

hvilke ydmygende,
overraskende opulente og sært sensuelle ritualer
man ikke vil gå med til
for at få det lån

Dagen sønderdeler natten
som efter parteringsatlas
og omvendt vender natten
tilbage fra de døde;
en flammende pilgrim
på guaranapiller
i gadedrengehop
eksploderer
i nye grundstoffer
langs Caminoen

jeg holder mit land oppe
som roterende tallerkener
på bambuspinde
hvordan fanden er det meningen at jeg skal gøre det her alene
mens bistandsklienterne
sidder rundt om manegen, akavet henslængt i hver deres sofa
og klapper deres ømme maver til bestandig applaus

Efter syndefaldet får Eden lov at gro til
i brændenælder, elefantørerabarber
kvikgræs og citronsyre

Keruberne ved ikke hvor de skal gå hen
de hænger i baren med sværdet på vågeblus
stirrer lidt forvirret op i himlens krystalglas
og nynner de første takter
af en hukommelsesremse

Dagen derpå er de spøgelsesaberne der indtager Rom
og vælter menneskenes statuer ud fra deres buer
den sidste rest af dyreriget der endnu ikke
har glemt sit rette navn

det øjeblik, da vækkeuret netop er blevet irettesat for tredje gang
og øjnene forsøger at åbne sig mod søvnens inerti
det øjeblik mellem dag og nat, hvor du stadig drømmer,
at du er en narkoman, der sidder
i et fixerum og forsøger at åbne munden for at sige at du vil være clean
mens savlet løber som lim om dine læber

Droneflyene der renser verdensbankens tagrender
ligner mere en amerikansk baseballspiller
(Baberuu Ruthressu)
som forsøger at fælde en kæmpe
med sit hvide ar af en bold
siger den japanske skolepige distræt
mens hun forsøger at sætte sine
kontaktlinser af forstørrelsesglas
ordentligt i

Hendes kors
hænger lidt skævt
mellem brysterne

Præsten har ikke ord
for hvad der er galt
med dette billede

jeg tænker på, om det er muligt at undslippe historien.

kan jeg blive andet og mindre end fremtid, hvis jeg brænder
alt mit tøj og strikker en klædedragt
af brændenælder

er jeg apolitisk, hvis jeg tilbringer valgdagen
med at meditere over ordet “bille”

hvor langt ned i græssets økosystem må jeg presse mine nysgerrige øjne
og hvor langt op må jeg stikke min intetseende røv
før jeg bliver en struds?

Verdens objektivt smukkeste kvinde
dolker sin elsker fordi hun er ved at smelte
sammen med den privatejede Concorde

Undersiden af hendes hage er allerede
en drypstenshule af voks

Den udrevne indmad er endnu ikke
blevet fragtet væk fra landingsbanen

Hun mister bevidstheden
som et bundt nøgler
gennem en rist og
drømmer om at blive svejset
ind i et væskegyroskop