Åh min mor har en fantastisk pallette fra DIOR.
Hun har haft den, siden hun var 17, siger hun.
(Og hun er altså ikke nogen “ung mor” som sådan.)

Ovr, hvor er det gavmildt!
Jeg får lov at låne den, når det er Fastelavn og Halloween
og jeg skal være uhyggeligt/upassende-seksualiseret Catwoman.
Det får jeg bare lov til. (Ingen Fætter BR-plat-sminke her!)

Min mor maler mine øjne, min mund, mit ansigt fyld med blod
DIOR-blod
DIOR-blod fra starten at 80’erne.
Ti år senere og heyho, her er jeg!
Så gik der lidt mere tid, og heyo; nu er jeg her, sminket.

Så er der ikke mere at vende tilbage til, egen.
Det er simpelthen døduretfærdigt, at du har haft det så let.
“Jeg var bare mig selv“, siger du. Ja, tak, der kan du se.
“Så fik jeg ligesom overtalt alle de andre til at synes, at live-rollespil var helt vildt okay at gå op i.”
Døduretfærdigt!

Vi sidder på kældertrapperne

og taler sammen

Vi er lige nøjagtigt

blevet for gamle til at lege

Billy vil gerne være min kæreste, (men han er så kluntet og barnlig, og lugter af sine madpakker, så jeg siger pænt nej tak)
Ulrik fortæller om hullet derhjemme

der ligesom altid har været der, i badeværelset-

Han stikker sin barnepik ind i det, for som han siger

”jeg vil bare gøre det”.
Javel, ja, men hvorfor fortæller du os det?

Så forestiller han sig at hullet

er Karens eller Kristines

og måske andres, der starter med K, det kommer vi ikke nærmere ind på.

Derhjemme ringer jeg til min kæreste,

der bor i Vanløse

og fortæller om Billy,

han siger, at jeg da bare skal sige ja, hvis jeg vil

og jeg bliver dybt ulykkelig

og mine veninder må trøste min sorry ass

og jeg tuder i min mors seng

og hun kommer hjem

og synes jeg skal løse det

og jeg ringer til min kæreste

med veninderne på hver sin side

og han vil meget gerne være kærester, og han er så sød,

og siger ”bare rolig” igen og igen

og jeg synes, det er fint at sådan et væsen,

der engang skal blive til en mand

kan være så følsomt,

det synes jeg virkelig er rigtig fint

kom, lad os blotte tænder
som venner gør det.

kom, lad os lægge os her i grøften
med utændte fakler
og lysende øjne,
vente på mørket
og tie ondskaben frem.

Landskabet gør sig selv langt og doven
som en passage
i en roman,
gyldent vil den slange sig ind i agentens hænder og agere for ham
sørge for syndefald og så arvesynd
dér i mit fine landskab
hvor dragernes tænder summer mælkehvid gift
og stemningen, før filmen, lægger sig som fløjl i biografen

Det er den stemme i hovedet igen
og jeg bidder mærke i det
‘fløjs, stemning, biograf’, husk det nu!
Også når nogen ytrer så bitre ord, at man kan smage eddiken i luften, husk det nu!

inde bag min nyindkøbte sixpack
ligger der et lille stykke lodden lykke
og glinser.

inde bag min usynlige sixpack
ligger der et sammenrullet pindsvin
og sover:
jeg skal være meget omhyggelig
med at ånde i takt med det
ellers noprer min mave
som af hård, smertefuld
gåsehud.

Heyo, så er vi ude på havet!
Jeg er mega lille
eller også er havet bare mega stort
og båden også
hvor de tømmermændsbefængte voksne spiser chips til morgenmad

Far og jeg fanger stimer af sild, det er rigtigt, no shit, stimer,
bare på et enkelt kast, sildene kan simpelthen ikke få nok af os,
de slås om at komme op i vores store plastickbalje og stå på dækket med deres venner

Ved siden af os står Paul
han har ikke fanget nær så mange fisk som os, indvender jeg
men han er sød alligevel, tilføjer far

Vi fanger 50 sild og en torsk
som står på bordet nytårsaften
og lugter dårligt
og slet ikke af havet