Louise Bourgeois er 8 år
og tegner sit første bryst;
her er der lidt at bide sig fast i for fremtiden,
ser du, her
er baggrunden for mange sting

The fabric works
siger de
Her dekonstruerede hun faderen,
her spændte hun sin mor fast under loftet
og syede sine egne, tegnede bryster fast
Her satte hun nålen gennem edderkoppens ben
og kaldte det hele
Nature Study

Det kan sagtens være sandt, siger du.
Det kan sagtens være sandt.

Du forfiner din udgave
igen og igen
lader det hele dryppe
lader det hele sejle, enddog
Du er fix og færdig
i morgen, i morgen, i morgen
I morgen bliver alting bedre
I morgen er du rigtig klar
Spyt nu bare det hele ud, for fanden
Der er tid nok idag
Tænk ikke at noget er forbi
(før det er det)
Plant ikke træer i egen have
Plant over det hele
Smid en kasse med brugte idéer over til naboen, sig
her! jeg tænkte, du måske kunne bruge dem
og så færdig med det, han kan altid give dem videre
Vær ikke bange, for det der er forbi
Tag barkens mørke krims i hånden
og lad blive vådt af skovens væsen
Det var sådan det hele startede

Du drømmer om
at lægge dig ud med
den værste slags mennesker
man kan forestille dig
Jeg har jo altid holdt mig lidt i baggrunden, siger du
Men det blir’ sgu svært med det nye tapet.
Jeg kigger og det er godt nok rigtigt
Utroligt spraglet det tapet, hvorfor har jeg købt det?
Du er sød, siger du, sådan at opmuntre mig til at prøve mere.
Ja, siger jeg, ja.

Lysningen lysner lillat
Du er en drivvåd kegle
En syren, der tynges, tvinges

Mens alt rinder ud
smelter solen ikke helt
på panden

Det er bare et kys, min egen

hylstret er rosahvidt
safran er ikke nogen dans på en anden blomst
du er ren guldklump
du er grønne krystaller
du er æltede drømme
men hvidrosa lyder
som det hvide snit

skær! skær!
skær det hele væk
alt det smukke med det grimme
cirklens fylde i et vandkar
grønt løber hjernen ud af sig selv
og lander dér! på pladsen
i marken
i sivenes spil, klokkespil.
kan du stadig høre det?
nogen spiller din sjæl et evigt pus,
puds drætter evigt fra operationssåret
dét
kan ikke skæres væk

Du træder gennem en sø af blæk
Du bliver så våd, jeg griner
Helt ærligt, smukke, hvad skal det til for?
Du siger, at du stadig leder efter det sølve rum
Men nu er du jo helt blå! siger jeg
Ja. Now I’m all blue.

Hvor er du, sølve rum?
Jeg rækker tungen lang, langt ud
og langt, langt ind i dit øre
Så slapper du helt af, og jeg
RÅBER DIT NAVN SÅ HØJT JEG KAN
du falder sammen med et sæt
du falder sammen i dit nye jakkesæt
Og hvorfor gjorde jeg så det?
Ja, hvorfor gjorde jeg mon det…

Du rødmer gult som en paraply
Ak, lille hjerte, hvad sker der for din koordinationssans.
Her er en kind; her er en hånd
Her er alt, der skal pumpes til.
Du kan se 
Det er jo bare en krop
Ikke noget at være bange for
Spred blot dine vinger ud
under vandfaldet
Spred også vandfaldet
Spred også dine ben
Tag det hele ind
som et shot vodka eller vaccination
Nu rødmer du hvidt som en orm,
der er trådt i to af et menneske

Iklæd dig din tro
som et syntetisk tæppe
som et klæde af blod fra din frelser

Jeg foretrækker at stå i regnen
og mærke syren flå i min hud
og vide at syren flår i min hud