jeg holder mit land oppe
som roterende tallerkener
på bambuspinde
hvordan fanden er det meningen at jeg skal gøre det her alene
mens bistandsklienterne
sidder rundt om manegen, akavet henslængt i hver deres sofa
og klapper deres ømme maver til bestandig applaus

Efter syndefaldet får Eden lov at gro til
i brændenælder, elefantørerabarber
kvikgræs og citronsyre

Keruberne ved ikke hvor de skal gå hen
de hænger i baren med sværdet på vågeblus
stirrer lidt forvirret op i himlens krystalglas
og nynner de første takter
af en hukommelsesremse

Dagen derpå er de spøgelsesaberne der indtager Rom
og vælter menneskenes statuer ud fra deres buer
den sidste rest af dyreriget der endnu ikke
har glemt sit rette navn

det øjeblik, da vækkeuret netop er blevet irettesat for tredje gang
og øjnene forsøger at åbne sig mod søvnens inerti
det øjeblik mellem dag og nat, hvor du stadig drømmer,
at du er en narkoman, der sidder
i et fixerum og forsøger at åbne munden for at sige at du vil være clean
mens savlet løber som lim om dine læber

Droneflyene der renser verdensbankens tagrender
ligner mere en amerikansk baseballspiller
(Baberuu Ruthressu)
som forsøger at fælde en kæmpe
med sit hvide ar af en bold
siger den japanske skolepige distræt
mens hun forsøger at sætte sine
kontaktlinser af forstørrelsesglas
ordentligt i

Hendes kors
hænger lidt skævt
mellem brysterne

Præsten har ikke ord
for hvad der er galt
med dette billede

jeg tænker på, om det er muligt at undslippe historien.

kan jeg blive andet og mindre end fremtid, hvis jeg brænder
alt mit tøj og strikker en klædedragt
af brændenælder

er jeg apolitisk, hvis jeg tilbringer valgdagen
med at meditere over ordet “bille”

hvor langt ned i græssets økosystem må jeg presse mine nysgerrige øjne
og hvor langt op må jeg stikke min intetseende røv
før jeg bliver en struds?

Verdens objektivt smukkeste kvinde
dolker sin elsker fordi hun er ved at smelte
sammen med den privatejede Concorde

Undersiden af hendes hage er allerede
en drypstenshule af voks

Den udrevne indmad er endnu ikke
blevet fragtet væk fra landingsbanen

Hun mister bevidstheden
som et bundt nøgler
gennem en rist og
drømmer om at blive svejset
ind i et væskegyroskop

jeg forholder mig i ro
forseglet som en bankboks
lukket som en gammel bog
som du kun må læse, hvis du forsigtigt bøjer
siderne ud fra hinanden som vinger
og titter op i det hulrum, jeg har forbudt dig
at rive op

dine brevknive er som tusind hackeres koder i min mave

Hvad skulle det gøre godt for
at bygge en opbevaringsboks
i lydisolerende materialer

I Kina bruger man arbejdshold
til at dekonstruere skyskrabere
i stedet for at rage dem ned

I teorien banker halskædens vedhæng
tretten gange mod indervæggene
med dit billede indeni
før begge dele giver sig hen til hinanden
for at svæve fri af disse systemer
der stadig kører på målbar tid

Manden på jorden smiler med munden
arbejdshjelmen lægger en bjælke
af middagsskygge
over hans øjne

Godnat, søde stjerner
som sukkerprikker i himlen
Godnat, glittersko
en 12-årig piges eneste drøm
Godnat, trætte metaforer
og døende klicheer
Godnat, Erik Scherz Andersen
og hvilke søvnigt og saligt kollapsende galakser
du end for øjeblikket
omgiver dig med.