Godnat, Miles Davis
læg dig som en hund
Godnat Charles Mingus
læg dig som en
Godnat John Coltrane
læg dig som
Godnat, Louis Armstrong
læg dig
Godnat, i øst og vest
dig
Godnat, Cecilie Lolk Hjort

I Østen stiger systemet op
I Vesten sænker det sig ned over den enkelte borger
som en moderlig stormsky, som fluorescerende bobleplast
et diskotek af paragraffer
en fest af begrænsninger
I Østen er systemet den ild, der viser sig på himlen om aftenen,
når solen har gået de sidste runder i kvarteret
I Vesten er systemet en guddom,
der ikke kan se sine bedende disciple,
men kan røre dem med sine lange, varme
fingre

kast din ængsteligheds brødtern i ursuppen
lad dem bløde op
så svanerne kan tager dem og
fodre ungerne

med menneskenes angst

smid ikke affald i din stolthed
hold din private sti ren
så dine børn kan rejse ud i verden
og begå de samme fejl

med største naturlighed

i Østen stiger den sorte svane op
og breder sig på sky
i bedestilling med vingerne spredt til bøn.
Den kaster en skygge ti gange større end sig selv
på en landsby fuld af mennesker, der begynder at pludre
som skovsøer, om regn, om indsamling af drikkevand
og begynde at udspænde opskårne affaldssække
der næsten ligner sorte svaner
der soler sig i skyggen.

I østen
stiger solen op i østen stiger
solen op i østen stiger solen
op i hvilke hemmeligheder
gemmer du i mine skjortelommer
hvad er det du hvisker i østen
om natten i garderoben stiger solen op
mellem skjorterne i østen
hvorfor skal de hænge efter regnbuens system

systemet i østen har fejlet
systemet stiger solen op er det eneste
der er tilbage

jeg køber den sidste svane på udsalg
og graver en båndoptager ud af dens bryst
don giovanni på repeat
og sammensyede øjne

nu til dags er det ikke til at vide, HVAD der er natur

Vestens ledere sender julekort til Østens ledere
en nydelig linedans mellem det formelle og det familiære

45% af Vestens befolkning har aldrig hørt om Østens ledere
45% af Østens befolkning har aldrig hørt om Vestens ledere

men de har allesammen hørt om julemanden

en defekt hymne
den årlige brevveksling mellem nationer
dit næb skraber mod mit bryst

der findes ingen skrattende radio
i mit hår
der er kun en løs forbindelse i mit knæ

at stå i silende ulykke
barndommen skåret i en paptallerken
hvem der blot var i dine bryster

der er ingen brændende himmel
der er ingen bryster bag dine
så symmetriske
skjortelommer
der er ingen kys på dine læber

brug dine mønter som stresskugler
der cirkulerer om hinanden
som endnu ikke opdagede planetsystemer
dybt i dine tarme

og husk at gemme din barndom,
de mølædte kvitteringer bagerst i arkivskabet

tro mig, en dag får du brug for den

den meningsløse plasken
metaforisk korrekt
gennem himlen
og markernes mørke
mumlen, der graver sig
ned i vores hud
og kød, intravenøs
føde til vores drømme
konfetti
af fuglemotiver
alt
det vi savner
projiceret
over i ungpigebryster
there is no firesky
giv mig et hav
af mønter
jeg kan cirkulere i
lad mig skifte hånd
lad mig række hånden
ud som en altan
du kan stå og ryge på