satan vor, dybt inde i helvede, du som står i vejen for mennesket. giv mig i dag mit daglige problem og lad mig langsomt løse det, som den legesyge matematiker løser sin ligning. led efter mig i mine flakkende øjne, som også jeg leder efter mennesket bag pupillernes blænder. ske min vilje om ikke i ord og handling, så i den dans af spændstig eftergivenhed, hvormed jeg modtager mine modstanderes slag. fri mig fra lykken, den passiviserende, som lænker mig til det, jeg allerede har. lad mig ikke sætte mig på min gradvist smeltende røv og smile succesens smil, men find hver dag en ny fejl og omrokér prikkerne, så jeg på ny må forbinde dem. thi min er fortiden, fremtiden og det møre fletværk, der kæder dem sammen.

her er en pik som en snegl opad maven med pik skal mand bygges med sværd skal skov fældes med fallos skal manden miste sine lemmer og blive en gejser af primal kraft som en kølle i ansigtet på sig selv som at banke hovedet mod klosterets dør i forvisning om at det samtidigt brølende ansigt runger genlyder højere længere end næven ikke kun gennem klostrets stille haller men gennem sig selv som et ekko der sluger sin tunge og kommer som et springvand i den anden ende, hvad kunne være mere erotisk end at sutte den af på sig selv at stikke tungen dybt ind i sit eget kys se hvor stor min pik er se hvor meget af mig den fylder ikke megen spildplads sat af til arme og ben og den slags formaliteter bare pik langt op i kvindens stille haller, her er en pik her er en kødfuld ramme omkring den, med pik skal mand tilfredsstilles med sværd skal skæg barberes med skuresvamp skal tand børstes til vi når ind til det essentielle alt det kun modet nej dumdristigheden kan skrælle sig ind til, alt det der gør en mand til de stolthedsprovokerende sørgelige rester af en mand efterladende sig en dusin vellykkede produkter af sæd stående omkring deres nu ikke længere brølende ophav stadig rungende i deres ører som tinnitus som modsætningen til et brøl den anden ekstrem der automatisk opstår i sindet, brølets ophav hvilende i en grav med stenen ikke stående ved men lagt hen over som en mur mod jordens ædende næring her hviler en mand endelig efter livets skurende masturbation med hjernens kræftagtige frembrusen skal kvinde erobres med sten skal lig holdes nede med slet skjult kærlighed skal onanien inkludere hele verden af nosser er du kommet til brøl skal du blive og med pik skal mand afsluttes

myggenet myggenet et netværk af udelukkelse et skakspil af tomhed en serie af slukkede tv-skærme der åbner sig mod verden og tegner et billede større end sig selv hver pixel uvidende om den større sammenhæng, hvad ser en myg når den sætter sig på et net ser den udelukkelse ser den afspærring eller ser den en simpel overflade, kan en myg træde ved siden af et myggenets tråde og et øjeblik være bange for at falde igennem kan en myg overhovedet være bange for at falde, eller for at gennemtrænge barrierer der så solide ud, omvendt edderkoppespindskræk, omvendt flue mod den uforståeligt tilstedeværende rude, hvis jeg var en flue ville jeg så også støde hovedet uendeligt mod ruden i sansernes stædige insisteren på at intet bør være her, ville jeg nægte at tro på det jeg ikke kan erfare som en ateist nægter at tro på gud lige til hjernerystelsen udført som et ritual som en trosbekendelse til selvsamme rystede hjerne, det er vel en slags win-win hvis jeg ryster min hjerne retarderet og dermed udeslutter det ikkeerkendte for altid, er det mon rudeskræk der bevæger fluer til at skifte retning uden grund, at fortsætte i samme retning i længere tid indeholder trods alt altid denne gradvist større risiko for at ramme en usynlig barrikade, myggenet den sublime ironi i myggen der flyver for hurtigt og fanges ubehjælpeligt i et sådant net hvilken bedre måde at holde ude end ved at fange i egen mur til evigt skue til minde som galgebakken som pælen mod himlen med et afhugget hoved som grillspyd for enden, ligner grangiveligt en pindemand med amputerede lemmer og svulstigtbarokt hoved en slags handicappet hypermenneske, next level erkendelse next level anoreksi next level myggenet som afhuggede lemmer der holder hinanden i hånden i et sublimt mønster ingen af dem selv kan se, netværkende lemmer der suger sig selv tomme til de er streger der ikke repræsenterer andet end en rørig mygs sidste syn før den bremser og skifter retning