Der er ufordøjede kerner
og blod i min afføring
karmapolitiet kommer
og henter mig til afhøring
ingen udveje her

hajfosteret i sit æg
på størrelse med en stresskugle
limet fast til en højhushøj tangtråd
kaster sig af uvisse årsager
frem og tilbage
og vibrerer dermed akkurat nok til, at forskeren
opdager det og tager ægget i lommen
for at transportere det til et sted,
hvor det kan blive oplyst bagfra
af en glødelampe
så alle kan se
hvordan en hajsilhuet ser ud
når den ikke er på vej gennem det mudrede vand for at dræbe os alle

tag magten eller bliv udsat for magt
der er ingen gylden mellemvej
ingen nåde, der breder sig som arme hen over aftenhimlen
mens hjertet fluktuerer i brystet
i alle sollysets afbøjede farver

der er kun det faste greb om armen
og spørgsmålet

“hvad fanden bilder du dig egentlig ind?”

træerne er så uniforme, at man ikke kan se dem
står blot som en anden hær af SS-soldater
bag de mange
omkringstrejfende dyr

hvorfor insisterer naturen på al den nøgenhed
den rå bark på træerne, dyrenes rå kød
indpakket i et tyndt lag hud og pels
som latex og fjerboa

jeg kan ikke koncentrere mig, når verden insinuerer så voldsomt

jeg fælder vidner som brænde
med deres egne beviser
og gør mig til dommer over himmel og jord
blot ved at følge reglerne

med loven i hånd
og sten i fødderne
skal ingen sige, at jeg ikke gjorde mit
for at bygge et land

En uniform er et særligt sæt tøj
der skal signalere et tilhørsforhold
en uniform må passe til bærerens funktion
en skal for eksempel kunne tåle ild
en anden skal kunne gemme sig i naturen
inden for videnskaben er uniform et tillægsord
der betyder ensartet

det akavede øjeblik
hvor ræven sniger sig ind på dig
og bider dig let i nakken for så at løbe væk
og du vender geværet mod den, men kan ikke få dig selv til at skyde
fordi dyret vel nu
teknisk set
har vundet jagten

En årring kan skrælles af
alt kan jo ryddes af vejen
når det kommer til stykket
jeg stopper den sommer
og alt det vi gjorde
og ikke fik gjort
ind i en kakkelovn
og videre gennem spjældet
op gennem skorstenen
og ud som små hvide skyer
af røg, der fortyndes på himlen
til det ikke længere er der
resten vil jeg i morgen
feje ned i en bakke
og strø det i skovbunden
ingen vil længere kunne se
hvad det engang har været

Ikke hjemme
siger han
har aldrig været det
supplerer hun
hvad gør vi så
vil I ikke sige
at jeg har været her

alt er vel strengt taget en uniform
i nogle tilfælde skal man bare vente meget længe
før resten af hæren dukker op