Nu bliver det hele så stille, at man hører, det man ser
/at man kun kan høre det man også kan se,
så bliver man (sådan), tændt dom et dyr.
Så bliver man fyr og flamme og kugler og kanoner(og krudt).
Så bliver man udsat, så bliver man hjemsat.
Så bliver man udsat for lydene.
Så bliver man rosa og gammel.
Så bliver man kun en kærkommen afbrydelse.
Så blev man tabt, så blev man fundet.
Så blev man (til) i hele taget.
Sådan blev man generelt.
Så blev man gennemsigtig(gjort), så blev man elsket.
Så blev man/noget spildt, og tørret op med sig/een selv.
Så blev man vredet som en klud. Så blev armen vredet om på een.
Så blev det sommer, så blev det vinter. Så blev der stille.

Så var der mor med bare bryster, i heden, ved morgenbordet.
Så var der løverne og de døde fugle, så var der tandkrus og proteser, også kjoler syet af gammelt gardin, så var der eventyr, så var der solbad, så var der fregnede ben og blå øjne, solcreme i store kager, en hånd der sidder fast på ryggen i alt fedtet.
Så var der saltvand og skum som små oppustelige dyr (ovenpå det hele), så var der sokker og sandaler i vandkanten og sand mellem ballerne.
Så var der småsten i kussen,
der skar sig ind som krystaller i huden.
Så var der vådeskud og rovmord,
så var der paradis-is og cykelstænger.
Så var der tyveri, bilbrand, rovmord.
Så var der gamle smykker smidt i flod, (over bord),
så var der en samling af ord.

Når nogen sagde noget, kunne hele verden bryde sammen som en gammel bygning.

Så er man et lille stykke sæbe, der langsomt opløses i vandet. Så er man rosenknopper og tun, blanke tun, der spjætter og vender sig i vandet, blåt, et rødt kronblad der lægger sig på overfladen.

Så er man intet, så er man alt. 

OG SÅ
kunne det også være interessant at læse et digt
om hvordan det fungerer
ikke at bryde sig om børn.
For det har jeg aldrig prøvet.
Manner, det gad jeg godt at læse.

   Nogen, der kender noget?

Og SÅ vil jeg gerne vide
hvem der tog mine bryster
i hænderne
på Frederiksberg Allé
på cykel
og måske troede det var et æble
eller en citron, der skulle presses

Du er for dum,
hvis du tror
det er sådan man gør

Først troede jeg,
det var en død fugl.
Døde fugle var man jo vandt til.
Jeg nærmede mig for at se efter
men så var det bare det helt forkerte dyr.
Så var det ikke et rigtigt dyr,
så var det en lang rygsøjle
med et kaninhoved på
med døde øjne og fortænderne blottet i et dumt udtryk,
så var jeg nødt til at skrige og løbe ind,
så havde ræven myrdet nabodrengens kanin,
så var det sket i vores have,
så blev det grønne stænket med rødt,
så var det det helt forkerte dyr
der lå i vores bellis

Åh min mor har en fantastisk pallette fra DIOR.
Hun har haft den, siden hun var 17, siger hun.
(Og hun er altså ikke nogen “ung mor” som sådan.)

Ovr, hvor er det gavmildt!
Jeg får lov at låne den, når det er Fastelavn og Halloween
og jeg skal være uhyggeligt/upassende-seksualiseret Catwoman.
Det får jeg bare lov til. (Ingen Fætter BR-plat-sminke her!)

Min mor maler mine øjne, min mund, mit ansigt fyld med blod
DIOR-blod
DIOR-blod fra starten at 80’erne.
Ti år senere og heyho, her er jeg!
Så gik der lidt mere tid, og heyo; nu er jeg her, sminket.

Så er der ikke mere at vende tilbage til, egen.
Det er simpelthen døduretfærdigt, at du har haft det så let.
“Jeg var bare mig selv“, siger du. Ja, tak, der kan du se.
“Så fik jeg ligesom overtalt alle de andre til at synes, at live-rollespil var helt vildt okay at gå op i.”
Døduretfærdigt!

Vi sidder på kældertrapperne

og taler sammen

Vi er lige nøjagtigt

blevet for gamle til at lege

Billy vil gerne være min kæreste, (men han er så kluntet og barnlig, og lugter af sine madpakker, så jeg siger pænt nej tak)
Ulrik fortæller om hullet derhjemme

der ligesom altid har været der, i badeværelset-

Han stikker sin barnepik ind i det, for som han siger

”jeg vil bare gøre det”.
Javel, ja, men hvorfor fortæller du os det?

Så forestiller han sig at hullet

er Karens eller Kristines

og måske andres, der starter med K, det kommer vi ikke nærmere ind på.

Derhjemme ringer jeg til min kæreste,

der bor i Vanløse

og fortæller om Billy,

han siger, at jeg da bare skal sige ja, hvis jeg vil

og jeg bliver dybt ulykkelig

og mine veninder må trøste min sorry ass

og jeg tuder i min mors seng

og hun kommer hjem

og synes jeg skal løse det

og jeg ringer til min kæreste

med veninderne på hver sin side

og han vil meget gerne være kærester, og han er så sød,

og siger ”bare rolig” igen og igen

og jeg synes, det er fint at sådan et væsen,

der engang skal blive til en mand

kan være så følsomt,

det synes jeg virkelig er rigtig fint