Sveriges skove bliver så tunge af alt det hvide
Ingen som holder til i byen
eller blot i Danmark
kan forestille sig det;
hver/hveranden vinter
denne evindelige pudder
eventyrligheden, der lægger sig over klipperne
så tyst det bliver
alt det land, man kan vinde her!
Som I måske kan fornemme, lykkes det mig fint nu at smide tekster op.
Nogen, der kan komme med et inspirations-ord?
Much obliged!
Jeg gav soldaten mit hjerte
altså i børnehaven
Det var bare noget rødt filt med klips
om et lille stykke pap
Jeg var iklædt rosa satin
og soldaten var for genert til at synge
“Lille prinsesse
oh, giv mig dog dit hjerte“
så vi legede at jeg allerede havde givet ham det
inden forestillingen begyndte
Så sang jeg begge roller
inklusive meget kærlige ord til mig selv
Soldaten så ikke særligt begejstret ud
et nyligt godtaget frieri taget i betragtning
Men i hvert fald fik jeg min rose
Så er vi landet her.
Og det er egentlig ikke fordi
duften
af brændte vinger
er så slem igen
Det kunne sagtens have været værre
Se nu! Din sjæl blomstrer!
Verden er ikke skabt til dig –
men du er så heldig
at være skabt til den: mærk, vi trækker selv vejret!
Hør, hvor lavinerne skrider.
Så er det, du siger
at verden er befængt med med lilla blomster
og jeg skriger, at du er en fucking idiot,
der intet fatter af noget som helst: For fanden, se nu din sjæl blomstrer!
Så mærkede vi for alvor sulten
efter jordbær og sex
Vi lægger det hele på tungen
Vi inhalerer dybt
Åh gud, cirklerne er så smukke!
Se farvene, hør den lyserøde elefant!
Den kan virkelig talte
Det passer, hva’ de sir¨
