DIGT OM AT VÆRE DIGTER VIII. “17.34″

“Også vingerne, også dem, disse stakkede vinger, størknede, klare, forpjuskede ly, blodsprøjt og tandbad, også dem med deres sæthed, deres tosomhed, også den, den ene, løsrevet, som en (dekorativ) skål på et bord. Og så, den anden, væk.”

Skriv et svar