Jeg gav soldaten mit hjerte
altså i børnehaven
Det var bare noget rødt filt med klips
om et lille stykke pap
Jeg var iklædt rosa satin
og soldaten var for genert til at synge
“Lille prinsesse
oh, giv mig dog dit hjerte“
så vi legede at jeg allerede havde givet ham det
inden forestillingen begyndte
Så sang jeg begge roller
inklusive meget kærlige ord til mig selv
Soldaten så ikke særligt begejstret ud
et nyligt godtaget frieri taget i betragtning
Men i hvert fald fik jeg min rose