jeg har skrevet ROM i mine håndflader
så byen altid ligger i mit greb
og møder hinanden som to hære, der ikke indser at de har alt til fælles
når jeg klapper eller beder inderligt om noget
(kan et navn være stigmata
blækblødende påmindelser om definition
eller er det bare min metode til at snyde i religion?)
jeg tegner et kryds på jorden og stiller mig i skæringspunktet
som en høne, der prøver at hypnotisere sig selv
nu står jeg måske ovenpå en skat
eller befinder mig i verdens centrum
jeg strækker armene ud til siderne
og bliver et vejskilt



