jeg har skrevet ROM i mine håndflader
så byen altid ligger i mit greb
og møder hinanden som to hære, der ikke indser at de har alt til fælles
når jeg klapper eller beder inderligt om noget
(kan et navn være stigmata
blækblødende påmindelser om definition
eller er det bare min metode til at snyde i religion?)
jeg tegner et kryds på jorden og stiller mig i skæringspunktet
som en høne, der prøver at hypnotisere sig selv
nu står jeg måske ovenpå en skat
eller befinder mig i verdens centrum
jeg strækker armene ud til siderne
og bliver et vejskilt
Du har splittet Rom i to
retninger. De fortæller, at
du står her, som det tredje
hjørne i en trekant, en treenighed
Kryds
dine fødder,
hold
dine skridt tæt
ind til dig.
Du er nu en høne
med eller uden hoved.
jeg klapper i mine små hænder
som aldrig mere må vaskes
fordi de har rørt ved definitionen af en by, der aldrig kan nås
den dag jeg endelig står i Rom
fører alle veje væk derfra
hvor længe vil du koge hønsefødder
på definitionen af en by
favn dit eget kryds
det kalder på en skål
du kan se op over
og gå på hænder
for at skrive dig ud
(og jeg klapper også vitterligt i mine små hænder over den videreførsel/kørsel, som en høne løbende i cirkler om sit hoved)
hæhæ – det er et absurd, sjovt billede du tryller frem dér :)
“jeg har skrevet ROM i mine håndflader
så byen altid ligger i mit greb
og møder hinanden som to hære, der ikke indser at de har alt til fælles
når jeg klapper eller beder inderligt om noget”
FOR FANDEN HVOR ER DET GODT!!!!!
Punktum.
:) allerydmygst tak!