Det ser ud, som om du prøver at udleve dine fantasier
og rekrutterer hele verdens befolkning
én for én
som statister i dit drømmespil
rystende optaget af det ensomme håndholdte kamera,
som dine forældre har indopereret
i dit værkende,
lettere blødende kranie.
Har du prøvet at spille World of Warcraft?
OK Ignorér Genstart
mågerne ler som hyæner i lange formationer over byen
mens middelklassen låser alle sine døre
og lover alle sine døtre
bort til alle kejsere og sheiker
med penge nok til at holde et fuglefast tag over en kvindes hoved
hele hendes ornithofobiske liv.
hegnet står gennemsigtigt i landskabet
med sine bitavletråde
som en væg, der består af intet andet
end tusind små døre
for musvitter at passere igennem
de ord, brugeren sender dig
fra parallelle dimensioner
skal du oversætte til koordinater i det store digitale tomrum
med en sådan hast, at det fra et menneskeligt perspektiv
ligner en profeti om, hvilke taster, der vil blive rørt
intet program skal efterlades uvendt, ingen tast
skal ligge i dvale
opbrug alle muligheder
for straks at defragmentere
og opbruge dem
igen
og glem aldrig
at stille spørgsmålet
og frasige dig al magt til en verden, du aldrig vil forstå
og som derfor må have en form for ret
du aldrig kan få
vil du gemme ændringerne?
Arkivér Arkivér ikke Annullér
en bankkunde bagbundet
blandt skiløjper af fragrante, nypressede dollarsedler
mens personalet tjekker hans baggrund uden risiko for hans obstruktion
hvilke ydmygende,
overraskende opulente og sært sensuelle ritualer
man ikke vil gå med til
for at få det lån
jeg holder mit land oppe
som roterende tallerkener
på bambuspinde
hvordan fanden er det meningen at jeg skal gøre det her alene
mens bistandsklienterne
sidder rundt om manegen, akavet henslængt i hver deres sofa
og klapper deres ømme maver til bestandig applaus
det øjeblik, da vækkeuret netop er blevet irettesat for tredje gang
og øjnene forsøger at åbne sig mod søvnens inerti
det øjeblik mellem dag og nat, hvor du stadig drømmer,
at du er en narkoman, der sidder
i et fixerum og forsøger at åbne munden for at sige at du vil være clean
mens savlet løber som lim om dine læber
jeg tænker på, om det er muligt at undslippe historien.
kan jeg blive andet og mindre end fremtid, hvis jeg brænder
alt mit tøj og strikker en klædedragt
af brændenælder
er jeg apolitisk, hvis jeg tilbringer valgdagen
med at meditere over ordet “bille”
hvor langt ned i græssets økosystem må jeg presse mine nysgerrige øjne
og hvor langt op må jeg stikke min intetseende røv
før jeg bliver en struds?
jeg forholder mig i ro
forseglet som en bankboks
lukket som en gammel bog
som du kun må læse, hvis du forsigtigt bøjer
siderne ud fra hinanden som vinger
og titter op i det hulrum, jeg har forbudt dig
at rive op
dine brevknive er som tusind hackeres koder i min mave
