Julian Lennon er et spøgelse af sin far
men ikke af sin mor
for hun er ikke berømt
er det mon sandt, at vi lever videre
i vores børns gener
eller lever vi kun videre, hvis verden ser vores ansigtstræk
duplikeret
i sine mange øjne
jeg har vinkearm og håndtagsalbue
bogknæ og asfaltfødder
tankerne slynger sig som elastikker i min hjerne
jeg lægger mig som en kludedukke på gulvet
og efter et par dage
har jeg træryg
jeg slår rødder og spirer grønt
og ud af småbitte kroner som rosenknopper
titter halvt formede skriveborde, stole og døre
min krop er en stadigt voksende
hukommelse
jeg boller kun med fremmede folk
og holder mig for øjnene, når jeg kommer
uden at sige en lyd
det er min blufærdighed
jeg skammer mig ikke over mit hjerte, jeg vil bare gerne
have det
for mig selv
min nabos lejlighed
er en perfekt spejling
af min
når hun går til venstre, går jeg til højre
jeg vågner i koldsved om natten
efter drømme, hvor hendes lejlighed river sig løs fra bygningen
og efterlader mig
halv
Juleaften hænger som guirlander på min krop
dekorativ og malplaceret
som buddhisten, der sagde at mennesket bør stræbe mod
at blive et juletræ
med lige lange grene ud til alle sider
i total åndelig balance
sådan forsøger jeg at strække armene præcis lige langt ud
og undlade at spise de honninghjerter
du giver mig i hænderne
nydelse er at læne sig til den ene side
og dermed forsømme den anden
På torsdag d. 18. oktober konstantskriver jeg fra kl. 10 til jeg ikke orker mere.
Konceptet for denne konstantskrift vil være lidt anderledes end hidtil. Jeg vil stadig skrive ud fra et citat eller andet, der bliver offentliggjort når jeg afslutter strømmen – men jeg vil også bede jer læsere give mig titler og emner undervejs, som jeg så skal skrive en tekst ud fra. Man kan give mig titlen/emnet under dette indlæg, eller i kommentarfelterne under teksterne på dagen.
Jeg vil bede om at I er specifikke – emner som ‘kærlighed’ eller ‘skæbnen’ er svære at skrive ud fra, så foreslå hellere konkrete ting som ‘vingummibamse’ eller ‘dørhåndtag’ eller lignende.
Det bliver spændende at se hvor mange der vil lege med. :)
Her ender dagens konstantskrift. Tommy Heisz og Cecilie Lolk Hjort skrev 67 tekster i løbet af 12 timer. Vi skrev ud fra Carsten René Nielsens tekst “Husundersøgelse” fra samlingen “Husundersøgelser”:
“Og hvad foregår der så her?” spørger de af politibetjentene, som går rundt på hustagene eller med begge arme strakt ud til siderne balancerer faretruende oppe på gesimserne. “Og hvad foregår der så her?” spørger de af politibetjentene nede på gaden, som, siddende på hug foran dørene, kigger ind gennem brevsprækkerne. “Og hvad foregår der så her?” råbes der ind gennem portåbningers gitterlåger med kun et svagt ekko som gensvar. “Og hvad foregår der så her?” spørger politibetjente, der møder politibetjente, som selv, noget opgivende, stiller samme spørgsmål: “Og hvad foregår der så her?” Selv om natten, mens de blinkende positionslys fra et fly langsomt bevæger sig over himlen, lyder spørgsmålene som en næppe hørbar mumlen i mørket mellem husene: “Hvad … så … her?”
denne dør er kun til for
at jeg skal gå igennem den
godt at kafka sad foran den så længe
at han smeltede sammen med den vagt
som var de begge en slags stille
langsomt skrivende
stearin
vi giver kun rabat på rodbehandlinger
hvis I lægger jer tæt sammen
og lader os bore hullet fra den ene tand
gennem begge jeres kinder
og over til den anden
det koster mere, hvis man skal afbryde processen
til gengæld behandler vi jer gratis
hvis der går betændelse
i sårene
hvad fanden
siger jeg, når bussen kommer for sent
eller for tidligt
hvad fanden
siger jeg til de sjælløse øjne, der smiler til mig
fra reklamerne plastret stramt op
på stoppestedernes glatte mure
hvad fanden
siger jeg, hvis nogen kigger underligt på mig
mens jeg går helt fredeligt ned ad gaden
eller skærer ind foran mig i køen
jeg bryder mig ikke om menneskelige kødknive
og slet ikke tyve centimeter foran mig
hvad fanden
siger jeg, da politibetjenten lægger mig i håndjern
hvad fanden
svarer han
og et øjeblik ser vi uforstående på hinanden
