jeg har vinkearm og håndtagsalbue
bogknæ og asfaltfødder
tankerne slynger sig som elastikker i min hjerne

jeg lægger mig som en kludedukke på gulvet
og efter et par dage
har jeg træryg

jeg slår rødder og spirer grønt
og ud af småbitte kroner som rosenknopper
titter halvt formede skriveborde, stole og døre

min krop er en stadigt voksende
hukommelse