Alle mine sætninger brænder op
før jeg når at tænke dem færdig
der er for varmt herinde
men der er koldere på gangen
hvor betjenten sidder på hug
jeg kan se ham gennem sprækken
og hvisker ud til ham
hvad foregår der her
men han svarer ikke
han sidder bare og venter
som en hund

Hvorfor falder de ikke
de højeste træer
har de aldrig hørt om Newton
hvad rækker de efter
og hvem har glæde
af alle de meter
når jeg bliver stor
vil jeg være lille

bare fordi jeg går i stå
betyder det ikke at verden omkring mig gør
nej, den drejer som en plade om mit forgæves forsøg
på et hjem, en holdeplads
noget helt og aldeles uforanderligt
den skide verden
med sin skide musik
der kun bliver mere harmonisk og forførende
jo mere jeg nægter at løbe i dens riller

Dine lidt for hurtige skridt
hårdt mod terrazzo
terrazzo-ekko-ekko-terrazzo
væk-væk og så aldrig se tilbage
det var vel
det sidste jeg hørte
sådan er det
og det er vel sådan
som det skal være

Havde det stået til mig
så lå jeg stadig der
og fulgte dråberne af dug
kravlende lydløst over teltet
som fingre, der langsomt finder vej
julis våde græs
og fingrene flettet
ind i dine
pegefingeren mod din håndryg
dit åndedræt der holdt det hemmeligt
om du sov eller var vågen
men dine fingre bevægede sig
og ville de have gjort det
hvis du havde sovet
havde det stået til mig
var det hele frosset fast
lige præcist i det sekund
hvor mine læber
var tættest på dine
de rørte ikke hinanden
men kom så tæt på
at elektriciteten mellem dem
kunne mærkes
havde det stået til mig
men det stod ikke til mig
det stod til solen
og den stod op
i samme beslutsomme tempo
som den gjorde hver eneste julimorgen
i en hvilken som helst jysk provinsby
og solsortens sang tog til i styrke
og pludselig stod hun der, din mor
og kaldte og sagde, at nogen havde ringet
hvad foregår der her
det er tid til at komme videre
unge mand, du skal vågne nu
som om jeg havde sovet
som om jeg havde spildt
et eneste sekund af en nat som denne
jeg blev stående lidt før jeg gik
du lignede stadig en der sov
jeg lod fingrene løbe langs hækken
på vej ud af din indkørsel
før asfalten og solen tog mig ned
havde det stået til mig
var verden gået i stå

jeg har endnu aldrig været en hvileløs ånd
det kan vel komme tids nok, siger min far
og skuer langt ud gennem det smukke landskab,
der skjuler udsigten fra vores vindue
mens jeg pudser en gammel olielampe
og en gang imellem
når min far ikke kigger
prøver, om der er plads til min hånd indeni den
man ved jo aldrig
hvilket magisk vakuum der opstår
hvis bare man mestrer den helt rigtige grad af længsel

Jeg har købt en kuffert
fordi det føles rigtigt
at eje en kuffert
i morgen begynder jeg
måske også at ryge pibe
hvem ved
måske bare en enkelt gang om dagen
efter aftensmaden
når børnene er lagt i seng
og country og fodbad
er det eneste
man rigtig kan holde til
jo, det er da en overvejelse værd

jeg stiller mig midt i en flod
og dasker vildt omkring mig
indtil jeg rammer en springende laks
og den falder ned i vandet og dør

spise den vil jeg dog ikke
der er vel grænser for
hvor tæt på sine rovdyrstendenser
man behøver komme

Jeg har endnu aldrig
fundet en flaskepost
har også til gode
at blive kontaktet
af en hvileløs ånd
det skuffer mig en smule
ærligt talt
det må jeg indrømme
at der slet ikke er nogen
fra den anden side
der vil mig noget

Den her flod har jeg set før
og jeg ved præcist hvad der sker
når vi lige om lidt
lader strømmen trække os længere op
der møder vi noget
som du først tror er en hjort
men det viser sig at være en bjørn
derefter bliver det mørkt
og vandet bliver rødt