jeg har endnu aldrig været en hvileløs ånd
det kan vel komme tids nok, siger min far
og skuer langt ud gennem det smukke landskab,
der skjuler udsigten fra vores vindue
mens jeg pudser en gammel olielampe
og en gang imellem
når min far ikke kigger
prøver, om der er plads til min hånd indeni den
man ved jo aldrig
hvilket magisk vakuum der opstår
hvis bare man mestrer den helt rigtige grad af længsel