din hjerne
en trojaborg af vindinger
en labyrint, jeg aldrig kan fare vild i
fordi jeg blot skal se mig omkring
for at finde løsningen
og så alligevel
er det, som om der er noget, jeg mangler
når jeg har fundet vej til midten af dine tanker
og intet åbner sig
[10:55]
alle de trækninger, jeg har gemt i min krop
alle de lyde, der er blevet til
stivnede organer
som fejlslåede lerpotter
i bughulens rungende dyb
hvor mange ord
kan jeg undlade at sige, hvor mange tårer
lader sig græde
på papir
før alt folder sig sammen
og bliver til udvand
og ulæselighed
min krop [10:23]
min krop
et uendeligt indre, jeg ikke ved
hvor jeg skal pege hen
for at henvise til
min krop
en tromme, hvis lyd
er tordenstormen af lynnedslag
fra mine egne nerver
min krop
hvis jagthorn lyder
op gennem de organer, der er skabt
til at trække vejret ind
min krop
en evig flod af cirkulerende
memoer
som direktøren kun sjældent får
i øjnene
min krop
uendelige mængder bevægelse
som jeg må være ubevægelig
for at følge
min krop
en himmel, der falder
min krop
så detaljerig, at jeg knapt
genkender den som
en krop
min krop
ikke en krop
min krop
START [10:04]
dit ansigt
som solen, der står frem af hvidme
hvis blot jeg når at starte maskinen og
flyve gennem skyerne
før du går ned
dit ansigt
forvredet i indsigt
dit ansigt
som to prikker placeret øverst
på en papcirkel for at teste
hvor rudimentær
formen af menneske kan blive
før jeg holder op med at søge den
dit ansigt
som et billede fastspændt
på toppen af en krop
dit ansigt
dit ansigt
et ansigt
alenekonstantskrift 1. september
Lørdag d. 1. september konstantskriver jeg alene kl. 10-? her på bloggen.
bikube
en lille efternøler-oplæsning fra konstantskrift – ren audio.
Konstantskrift 21. september
Fredag d. 21. september konstantskriver jeg med Tommy Heisz kl. 10-22 her på bloggen.
I dag lukker banken ti minutter efter den er åbnet [22:01]
Her ender dagens konstantskrift. Rasmus Varnich Blumensaat og Cecilie Lolk Hjort skrev 75 tekster i løbet af 12 timer. Vores forlæg var teksten “I dag lukker banken ti minutter efter den er åbnet” af Erik Scherz Andersen:
I dag lukker banken ti minutter efter den er åbnet.
Bistandsklienter, enkelte forretningsejere og nogle studerende når ikke ud, før dørene bliver forseglet. Bankens ansatte bliver ført ud bagved, mens kunderne bliver bedt om at forholde sig i ro. Efter en times tid uden yderligere information, går den første kunde om bag skranken. Han fortsætter ned ad gangen, som for hvert skridt han tager lader op til et eventyrligt suk.
Computere, lys, bankbokse, alt er slukket og forseglet. Virkeligheden er blevet lukket som var den en bog, og tilbage står det tilsyneladende. Så meget farvet papir har ingen set siden de gik i børnehave, og hvor alle nullerne kommer fra, er der ingen, der interesserer sig for nu.
I morgen på denne tid {22:00}
I dag var en god dag
alarmsystemet virkede
agaven i stuen drak en smule
kaffen skoldede ingen
ingen sagde for meget
undskyld
dørene gik automatisk op
selv når ingen var på vej ind
I dag var en god dag
at lægge i skuffen
I morgen på denne tid
er der endnu en dag tilbage
Tid er penge {21:55}
Kasseassistenten
får nok og trykker
på knappen under
skranken for at
sætte tiden
i st