dit ansigt
som solen, der står frem af hvidme
hvis blot jeg når at starte maskinen og
flyve gennem skyerne
før du går ned
dit ansigt
forvredet i indsigt
dit ansigt
som to prikker placeret øverst
på en papcirkel for at teste
hvor rudimentær
formen af menneske kan blive
før jeg holder op med at søge den
dit ansigt
som et billede fastspændt
på toppen af en krop
dit ansigt
dit ansigt
et ansigt
CECILIE LOLK HJORT
AI-frie vers
Damn good. Og fin subtil MC Eianar-hommage, i 4. sidste linje, om den er bevidst eller ej.
Tak – og lol, nej, det var ikke bevidst – hvad sagde Einaren?
He! Ok, noget i retningen af:
den der ækle byld
på toppen af din krop
er det dit hoved
eller noget
din hals har kastet op
(undskyld, jeg går straks ud og vasker min mund med sæbe)
Hehe. Meget klassisk rappet dér. Men nope, sammenfaldet skyldes blot at hovedet nu engang sidder på toppen af kroppen…
Oh crap! Så sidder fortolkeren jo – endnu engang – tilbage med sorteper/ansvaret for fortolkningen. Fortolkere vil således trække sig tilbage til sin kælder og “straffe” sig selv med Nabokov, i håb om at han næste gang han associerer, kommer med noget om sommerfugle og den prosa der får verden til at hænge sammen. :)
Det håber jeg ikke. Jeg vil da hellere minde folk om MC Einar end sommerfugle. Hvis det endelig skal være. :)