Skal vi bestille
vores rodbehandlinger sammen
det er en lille smule billigere
når man er to

Vinteren var rå
vinden gjorde ondt
men dine øjne
tilbød mig varme
det var det eneste jeg så
før jeg stak hånden ind
i din kødædende vante

det er, som om mine tanker er flammer
der slår sig op som en hidsig bølge
når jeg glemmer at kvæle dem med en simpel melodi
det er, som om mine hjerteslag øger deres beat på mine ribben
så snart jeg fokuserer på dem
og langsomt udvider årerne i min hals
til luftrøret klemmes sammen
det er også alt for varmt herinde
og trangt som i et hundehus
jeg forsøger at tænke på kødben
og at jeg snart bliver hentet

man bliver altid snart hentet

havde det stået til mig
så havde jeg aldrig ligget der
med hænderne viklet i håndjern som et lille stykke hegn
som jeg forgæves havde forsøgt at presse mig igennem
med klaverfingrene først

havde det stået til mig
var det hele frosset fast
i øjeblikket før jeg hævede fuckfingeren til hilsen
som automatisk respons på tanken
“gør ikke noget kriminelt, mens politibilen passerer”

det er da også et ubelejligt tidspunkt at opdage
at man har tourettes

Alle mine sætninger brænder op
før jeg når at tænke dem færdig
der er for varmt herinde
men der er koldere på gangen
hvor betjenten sidder på hug
jeg kan se ham gennem sprækken
og hvisker ud til ham
hvad foregår der her
men han svarer ikke
han sidder bare og venter
som en hund

Hvorfor falder de ikke
de højeste træer
har de aldrig hørt om Newton
hvad rækker de efter
og hvem har glæde
af alle de meter
når jeg bliver stor
vil jeg være lille

bare fordi jeg går i stå
betyder det ikke at verden omkring mig gør
nej, den drejer som en plade om mit forgæves forsøg
på et hjem, en holdeplads
noget helt og aldeles uforanderligt
den skide verden
med sin skide musik
der kun bliver mere harmonisk og forførende
jo mere jeg nægter at løbe i dens riller

Dine lidt for hurtige skridt
hårdt mod terrazzo
terrazzo-ekko-ekko-terrazzo
væk-væk og så aldrig se tilbage
det var vel
det sidste jeg hørte
sådan er det
og det er vel sådan
som det skal være

Havde det stået til mig
så lå jeg stadig der
og fulgte dråberne af dug
kravlende lydløst over teltet
som fingre, der langsomt finder vej
julis våde græs
og fingrene flettet
ind i dine
pegefingeren mod din håndryg
dit åndedræt der holdt det hemmeligt
om du sov eller var vågen
men dine fingre bevægede sig
og ville de have gjort det
hvis du havde sovet
havde det stået til mig
var det hele frosset fast
lige præcist i det sekund
hvor mine læber
var tættest på dine
de rørte ikke hinanden
men kom så tæt på
at elektriciteten mellem dem
kunne mærkes
havde det stået til mig
men det stod ikke til mig
det stod til solen
og den stod op
i samme beslutsomme tempo
som den gjorde hver eneste julimorgen
i en hvilken som helst jysk provinsby
og solsortens sang tog til i styrke
og pludselig stod hun der, din mor
og kaldte og sagde, at nogen havde ringet
hvad foregår der her
det er tid til at komme videre
unge mand, du skal vågne nu
som om jeg havde sovet
som om jeg havde spildt
et eneste sekund af en nat som denne
jeg blev stående lidt før jeg gik
du lignede stadig en der sov
jeg lod fingrene løbe langs hækken
på vej ud af din indkørsel
før asfalten og solen tog mig ned
havde det stået til mig
var verden gået i stå

jeg har endnu aldrig været en hvileløs ånd
det kan vel komme tids nok, siger min far
og skuer langt ud gennem det smukke landskab,
der skjuler udsigten fra vores vindue
mens jeg pudser en gammel olielampe
og en gang imellem
når min far ikke kigger
prøver, om der er plads til min hånd indeni den
man ved jo aldrig
hvilket magisk vakuum der opstår
hvis bare man mestrer den helt rigtige grad af længsel