FØRSTE SUPERSTJERNEDIGT (so that his place shall never be with those cold and timid souls who neither know victory nor defeat)

Posted on by
Svar

jeg er så træt af fjernbetjenere der prøver at skamme naturen ud af berømtheder denne vrangforestilling om at alle der står på en piedestal er lavet af piedestal som om kunstneren er intet andet end skulptur af død kultur, denne vrangforestilling om at millioner af dollars og en pladekontrakt suger alle hormonerne ud af en ung kvinde, hvor fuck tror de at de forsvinder hen, hormoner strøet omkring i studiet som penge parodi på gangstarapvideo folk der glider i hormoner som bananskræller, “du har opnået alle de ydre tegn på succes ved at synge dit hjerte ud af halsen så nu er det tid til at skjule din sjæls anatomi til fordel for hvad forældre vil elske, først når du holder op med at bevæge hvad din mor ved et uheld gav dig, først når du holder op med at kaste din intimitet i instagrams, først når du holder op med at spille kæreste for små monstre efter dine egne fiktive idolers død, først når du behandler publikum som strangerdanger som jeg er her bare for at gøre mit arbejde og få min løn don’t ask me I just work here man, først da vil vi holde op med at kalde dig en kynisk pengegrisk tom skal, sex kan aldrig være intimitet kan aldrig være oprør selvrealisering eksperiment kun kunst påklædt til halsen viser din dybde”, og her er miley cyrus pegende med den store enerhånd som en pistol mod bæltet “jeg har en fisse og jeg er ikke bange for at bruge den”, her er lady gaga med stor fed imaginær pik, de mange forskellige former for endorfiner kernen af hvorfor selv før hormoner selv før fyre og fingre pressede jeg mit ansigt op mod fjernsynet der tilbød det søde syn af menneskehud, som radiator defibrillator nysgerrighed tilfredsstillet som sind slikket af hundrede syngende tunger, det søde stereoanlæg der hviskede fremmed fortrolighed ind i den pulserende krop, prøv at trække sex ud af musikken som at fjerne pulsen fra vener fortrådet gennem lemmer som surround sound, her er en stemme jeg har brug for at øve før jeg lancerer mig selv for verden, her er hormonorkanen jeg må se i fuldfarve før den sker, assisteret genkendelse det eneste der sikrer mig når de ældrevoksne skriger ikke bandeord ikke politisk ukorrekthed men meget statsgodkendte fornærmelser om fortyndkrop grim overfladisk psykisksyg somom had er okay så længe det kun skader de unge og sårbare, smiley det slangede kvindebarn der håner paradiset tabt på sesame street disneyfilmen der ikke kan spoles tilbage ikke kan gennemspilles hinsides skærmen, en tunge der udforsker sortimentet fra brystmælk over sex til sindssyge, og plysbjørne twerker støvet af, sært dopede som eksistensen i traditionens stuer den victorianske tid der synes at genopdukke i endeløse nye årtier, som tilbagevendende mareridt som vaneforbrydelse mod medfølelsen som voldtægten der aldrig ses fordi den udføres efter bogen, hej samfund kom tilbage og tal til vores velmanicurerede stripperhænder når du har indset at her i vores paillettede bikinier er vi stadig blot det logiske produkt af din egen velmenende følelsesbdsm, forsikringen om kropsfrihed nødvendig når du aldrig definerer os som andet end hvad der er for enden af dit dømmende blik, hej røvhuller hvis jeres hoveder nogensinde kommer ud derfra kan I måske bruge dem på at indse at musikkens primære publikum er og altid vil være teenagere der leder efter et sted at være alle deres egne hærgende forkertheder

pirated memories

Posted on by
Svar

no cheating no cheating no duplicating no copy-pasting words onto sacred blank paper, no copy-pasting thoughts and images through time from past to present, present to future, the three holy tenses like mirror images like a centerpiece altarpiece three-piece mirror three-piece suit of satan, this lawyer of the children of the future I speak no evil I simply speak in future tense, I don’t believe in santa claus because I am no longer (a child) get behind me santa, I look to a brighter tomorrow, the tunnel at the end of the light cubicles like sacred closed-off altarpieces in long rows, mass will be held in the confines of the altar the rest of the church brought into the heart of the office drone with halo around sleepy head, mass producing tongue, offices opened up and closed again like eyes but someone having misplaced the lid now our workplaces are open to high heaven and duplicated endlessly with millions of people in them with different faces and different names, all these little creations in hardwood frames to keep track of, the creatures and the things they create, like mise-en-abyme, like babushka dolls lined up to make it look like the tiniest one is the furthest away when really they’re all equally close, the future as close as the past both hazy memories that could be dreams when just waking up and there’s no saying what has really happened and what has simply not happened yet, this is the time and this is the way the time moves marching in circles to the tune of keyboard-pressing fingers like endless r’s and endless l’s and endless s’s and all the duplicated letters that somehow mean something new every time, create new sounds and watch the old words get new meaning, watch the old treasures be forgotten and the pirate open his chest one day as if by accident while cradling the patch around his deleted eyeball like a monocle while groaning while lying around while forgetting while saying yarrrrr, this be the currency of a thousand repeated promises

school of words

Posted on by
Svar

words words binge word binge twitch tweak things spin fin work shark word whale how to produce words like schools of fish, schools of words swimming through book pages, sharks like titles backfins like quotation marks cirkling like lions, like tigers, pupils dilated to their utmost comprehension point, their utmost sign of recognition delight, pupils dilating like balloons filling with hot air writing down the teacher’s words words on the black board, the teacher’s factory-made thoughts, mystery meat, a problem with meat on it, let’s dig in deep like lions like tigers dissecting a still-warm carcass with fangs like scalpels, claws like meat scissors, the taste of knowledge in our teeth results on our breaths, let’s solve these words in their complex yet simple formations, like spinning plates like a school of fish spinning out of control, without control all trying to get away from the predator while staying close to others, a vortex of nothing but blank confusion and fear spinning around in the schoolyard, tag and skipping ropes in oblong movement circles, how to produce the wrong words in all the correct orders so teachers will grant passing grades for things that still mean something, the recess not the only space for words words the words that matter the words that express inner reality, swear words, sweat words, the words outlawed, banned from the reality of the score board, the black board, keep score of your grades bet on the fastest horse the fastest mind the reddest herring in the race to survive grow up and become someone whose words matter, words that matter being said in contexts where the words are reproductions of age-old habits, how to keep the words that don’t fit in, make them the glue that holds fish together in a school, stay close to the teacher don’t get lost don’t lose your head, bite into the main artery in the throat right by the windpipe this producer of spoken word this tunnel with light at the end of it always infected with a virus from outer space, a double virus of the meaning of the thing and the word for the thing all scrambled up like morning eggs, like fetal chickens still in their birthday suits of oblong orbs while being prepared for a meal or being prepared for taking form, surviving growing up, learning to sing with their own beaks like music class like playing the triangle, the double triangle like a double virus of notes scribbled across endless pages from scratch, mozart as a four-year-old, barely out of the egg, look father I made this symphony from scratch, not a baker not banging eggs like heads against tables to make them crack open and reveal the contents of the mind, not opening minds just pouring silently from his own through the quill leaving dots like carbon footprints across prison pages, almost arbitrary, completely logical, all the music locked up in rhythm, in a structure of starched knowledge of form and content, an information system like a word for each note and each duration of the note, like words like a school of fish swimming through a flooded prison, all these words flowing from schooled hands into blank data filling up like an aquarium to the brim like the glass of water that occupies the nervous hand and lends a welcome pause to the speech

TXT.VILLE

Posted on by
Svar

I dag har 13 digtere liveskrevet sammen i et google docs-dokument, for Slagtryk, for Txtville (, for fædrelandet!). Der var fri leg – intet tema, ingen restriktioner på hvad vi måtte gøre med – og mod – hinandens tekst. Vi skrev officielt kl. 10-13, men fællesdigtet flød ud over rammerne, folk kunne hverken vente eller stoppe igen. Og det er faktisk også, så vidt jeg kan skimme, blevet federe siden jeg holdt op med at skrive, og gjorde et svageligt forsøg på at stoppe de andre, kl. 13. Dokumentet kan ses her:

jegrygerindogudaffilen

Tekstens forfattere er:
1. Mogens Bynkou Nielsen
2. Rune Kjær Rasmussen
3. Philip Martinussen
4. Ditte Holm Bro
5. Levi Ekberg
6. Noa Kjærsgaard Hansen
7. Poul Lynggaard Damgaard
8. Liv Nimand Duvå
9. Anne Katrine Bagai
10. Victor Ovesen
11. Line Toftsø Nyholm
12. Alma Josefina El Said
13. moi

Teksten bliver også publiceret på Slagtryks hjemmeside på et tidspunkt – da dog i frossent format som den så ud ca. 13.02 i dag, da skriften officielt var ovre.

Termitbo

Posted on by
Svar

Menneskekroppen er ikke så meget en levende, åndende organisme, som den er et dødt hylster om andre døde hylstre, hvorigennem milliarder af små dyr myldrer. Disse benløse arbejdere må knokle uafbrudt for at sikre hylstrenes smidighed, og for at lappe de huller, der opstår, når deres beboelsesvogn kolliderer med andre overflader. Således varer det kun få dage, fra mennesket dør, til huden begynder at slappes og sprække. Således må de stadig befolkede babushkadukker, der slentrer omkring liget, tage helt anderledes konserverende forholdsregler for at sikre at mennesket stadig er entydigt til begravelsen. Og således kan menneskekroppen sammenlignes med et termitbo, der konstant befæstes og genopbygges af en sværm af identiske væsner, og som ikke græder mere for tabet af et par dusin beboere, end vi græder for tabet af vores afskrubbede hudceller i badet. Derfor, store menneske: Når du træder på et insekt, så bebyrd ikke din samvittighed med en sammenligning med dit eget knuste kranie. Men dvæl heller ikke for meget ved din udsigt til storbyen, som den rager op mod himlen med sine hårde hinder, hvorigennem millioner af små mennesker vrimler.

Elskegople

Posted on by
Svar

Goplen kan ikke styre sig selv. Dens svømmetag er hjerteslag, der slår kroppens paraply sammen og driver dyret frem i den tilfældige retning, dets kuppel vender ud til. For at veen kan finde sted kræves blot den svage vekselstrøm, der gennemløber goplens nerver. Men langs den sydamerikanske vestkyst driver en art, der ikke skaber strøm nok til at holde sig selv gående: Elskegoplen ligger stille i vandet, til en artsfælle flyder forbi. De to små mængder spænding forstærker hinanden, og de to åbentstående hjerter begynder at slå i takt. Til tider vender goplerne hver sin vej og når derfor ikke langt, før musklerne slukkes, og de ligger stille igen. Andre gange kolliderer de; som oftest for blot at glide af og havne i samme stilstand et par meter fra hinanden; men i værre tilfælde støder de panderne så præcist og evindeligt sammen, at deres skrøbelige skind begynder at sprække, og de langsomt bumper hinanden i stykker. Således kan elskegoplerne kun opnå en konstant fremdrift, hvis deres hjerter slår i samme retning.

SKRIVEBLOKERINGSDIGT (som en hund i et jakkesæt / I have no idea what I’m doing)

Posted on by
1

jeg er fanget mellem krop og sind mellem sex og ord altid på vej begge steder hen en vis vaklen et milisekunds forsinkelse i et tilfældigt dansetrin distraheret af en tanke det er nok til at snuble tre skridt længere henne, enhver flirt ødelagt af egen betragtende drøm, det er nok til at falde så langt ind i rytmen at jeg falder igennem, glem rytmen glem sangen glem alt andet end kroppens perfekte reflekser altid i takt med takten kroppen er takten som jesus er vejen, derfor han kunne gå på vandet, fordi man ikke kan falde igennem hvis man er bunden, lad hjernen smelte lad monologen fortabe sig og blive en samtale en dans af sætninger der aldrig bryder sig selv aldrig betyder sig selv men betyder intentioner og kærtegn bryder isen poesien er at flirte med mig selv, at flirte med alt men aldrig med ingenting intet er de eneste øjne der kan stirre dig blind, alt sagt skævt i en omvej til øret fordi ligeud standser dansen og gør den til transport fra a til b transprog det er her jeg er fanget som en trans i et guldbur af uønsket skønhed født ind i a bygget fast og altid med denne længsel efter b i kroppen, to b or not to b that is the question that answers me, her i kroppen der er fængslet og livet og vejen, den store distraktion den sidste skuffelse mit hylster som jeg tror jeg er fanget i fordi mit sind er fraværende, derfor jeg aldrig føler mig hjemme, fordi fraværende ikke er et sted, lad hjernen smelte ind i sine neuroner glide gennem sine aksoner weeeee simpelt som forlystelse easy as pee og samme utænkelige lettelse, uden formel uden grund, bare en trykken og den nydelse der består af forsvundet ubehag, fanget i et øjeblik så langt som livet mellem den allerede fremmede fortid, tabt til mental stivelse pinlig i sin uværgerlighed, og den forræderisk skiftende fremtid, som en ven du aldrig ved hvor du har, og hvem var det der sagde at musik er punktet midt imellem sex og samtale, kroppens rytme de to stemmers rytme konstant afløsende hinanden ikke som en fortid og en fremtid men som det cirkulære kys af tanker to munde der renser hinanden for ørken renser hinanden for mangel, kroppen forstår ikke ordet mangel det er sindets parasit alle disse ord for fravær, tænk IKKE på chokolade du vil tabe dig omnomnomnom, tænk IKKE på den gabende tomhed der åbner sig når du undersøger dine egne hulrum det er kræftens anatomi, kroppens hulrum i naturlig størrelse designet til at fyldes og tømmes i en rytme som rock, kun standset momentært af sindets camouflerede overvågningssten denne blodprop af observation, som dyredokumentar knust under en slentrende elefantfod, åh alle de penge det elskede kamera tabt til naturens uorden, af træ er papiret kommet til træ skal det atter blive, dage der forløber uden et eneste perfekt huskende øje tabt til en fortid der aldrig kan stivne i mangel på maskinens præcision, hold nu op med at skrive om som katten om den varme grød, begynd at danse ordenes rytme som en squaredance om en moské som et måske når stemmen byder op til skrig som en stille hvisken til svar en hvisken der tvinger læseren til at komme så tæt på at det måske hvis der er mørkt nok i dette hjørne fører til en vågendrøm af et kys, en kamikazepilot af levet liv der måske overlever længere og tager permanent bolig i hjernen som en helgen fra fjerne lande der bringer lykke og frodig høst til den hyldende mængde af overtroiske neuroner

Paranoiadigt

Posted on by
Svar

Jeg fik vist aldrig reklameret for min seneste udgivelse her på bloggen. Det er mit første bogobjekt, mit første udgivne langdigt (alle mine hidtidige bøger er kortprosa), det hedder Paranoiadigt, det er udgivet på det digitalt banebrydende forlag Weltscherz, og det koster 75 kr. Ved klik på værkets titel kan man også se releasen fra d. 26/11 inkl. præsentation, oplæsning fra værket og interview.

FIRST SUPERSTAR POEM (so that his place shall never be with those cold and timid souls who neither know victory nor defeat)

Posted on by
1

I’m so tired of remote controllers trying to shame human nature out of celebrities this delusion that being on a pedestal means being made of pedestal like the artist is nothing but sculpture of dead culture, this delusion that millions of dollars and a record deal sucks all the hormones out of a young woman, like where the fuck are you imagining they go, hormones strewn about the studio like money in parody of gangstarapvideo people slipping in hormones like bananapeels, “you’ve gained all the outward signs of success through singing your heart out so now hide away your inwards in favor of what parents will adore, only when you stop moving what your momma accidentally gave you only when you stop giving your intimacy to fans through instagrammed half-naked lookatmes normally preserved for long-term boyfriend, only when you stop playing girlfriend to little monsters after the death of the rock star fantasy lover only when you treat the audience like strangerdanger like I’m only here to do my job and get paid only then will we stop calling you a cynical money-grabbing empty vessel, sex can never be intimacy can never be rebellion self-realization experimentation only art clothed up to your neck shows your depths”, and here’s miley cyrus pointing the great hand of #1 like a gun to her belt “I have a pussy and I’m not afraid to use it” here’s lady gaga with great big imaginary dick, the many different kinds of endorphins at the very core of why even before hormones before boys and boobies I was pressing my face up against my TV offering that sweet sight of human flesh like radiator defibrillator curiosity satisfied like mind blown by a hundred singing tongues, the sweet stereo whispering foreign familiarity into my pulsating body, try taking the sex out of music like removing pulse from veins wired throughout limbs like speaker system, here is a voice I will need to rehearse before launching into the world, here is the hormone shitstorm I need to see in full-color HD before it happens, proxy recognition the only thing keeping me safe when those olderadults scream not curse words not political incorrectness but very state-sanctioned insults about tooskinnybody ugly superficial mentallyill as if any form of hate is okay as long as it only hurts the young and vulnerable, smiley the snakish womanchild mocking the paradise lost on sesame street the disneymovie that cannot be repeated with tongue stuck out from breastfed over sex to crazed and teddy bears twerking to their heart’s delight strangely doped much like existence in the living rooms of tradition of that queer victorian age that seems reappearing in endless new decades, like reoccuring nightmare like repeat offense to compassion like the rape that’s never seen because it’s done by the book, hey society come back and talk to our frenchnailed stripper hands when you’ve realized that here in our sequined bikinis we’re still only the logical product of your own well-meaning emotional bdsm the assertion of bodyfreedom needed when we’re never defined as anything but what’s at the end of your judging gazes, hey assholes if your heads are ever coming out of there maybe use them for realizing that music’s main audience has always been and will always be teenagers looking for a place to be all of their own raging wrongs

HOOKER POEM (what is the sound of one hand reaching out)

Posted on by
3

every time I try to name my losses the sound is drowned out by the pecking window rain of a thousand chattering feminists · will you please shut the fuck up so I can hear my own heartbeat and reach carefully into my deficiencies · please step aside so I can see what’s hiding at the ends of the roads I have to choose between · and MOVE your fat averagefaces melting with decades of no pain hundreds of proud rejections sitting on a throne of satiated childhood · move your gazes out of my way so I can contemplate the thousand outstretched arms before me to choose the pair that won’t drag me screaming into neverreceding night · grandmother what long arms you have · all the better to liberate you with my child · grandmother what little understanding you have · all the better to build a society with · out of you and three thousand other confiscated bodies · empathy halts progress with its shrill screaming ants blocking our freeway to freedom · money’s comforting arms and feeding hands must be hidden away in the treasure chests of happy hearts as if someone might steal it from us through our cheating husbands · maybe you little hooker maybe precisely your starving heart on a street corner will pirate the man’s resources · better to hasten your disaster throw you away like a broken barbie doll · (which by the way is totally unrealistic real women don’t look like that real hearts don’t beat that fast) · better to sacrifice you to the garbage men than risk being infected with unhappy childhood or developing countries · here is a cry for help like a circumcised vocal cord in the silence · here are all the wrong problems and all the wrong solutions in a jumble of humorblack puzzle pieces · a woman forming a different image than the one on the box · I don’t want to hear your whining about minimum wage · inflexible job market · depression · anxiety · carpal tunnel syndrome · jacks-in-offices like avenging angels with unexplained grudges guarding the gates of heaven from · for example · people like little you · don’t give me your problems if they don’t solve mine · have a problem with the solution you’ve chosen for yourself · lose your respect for yourself · for your expertise in your own life · become the story we tell with the full force of fully functioning lungs · or GTFO in the rain with your red umbrella