jeg vil høre dig synge min chef en hemmelig lussing
mens jeg tager din chef i den metaforiske røv
i et rum, hvor vinduerne er lukkede ører
dørene er fraværet af alle, der ikke er os
og vi kringler os om hinandens brændende torsoer
ude af stand til at undgå
en dag at holde op med at lade være med at holde
ferie

Jeg vil hellere forestille mig dig
end at lade momentet
slå mod virkelighedens brænding

Jeg vil hellere stille dig i det rette lys
så du kan være midtpunktet
som ved en ulykke

det generer mig, når en bums,
der på ukompliceret vis har invaderet mine sanser
med ølånde, ugegammel sved
og alt for kraftige, hæshostede slagere
pludselig vender et hul i blusen mod mig
og uplanlagt, ubevidst
åbenbarer et stykke mavehud
der ligner den hud, jeg lægger min kind mod
og mærker dine muskelsmeltende,
kaminildede arme omkring mig
så jeg et øjeblik ikke kan se andet i hans skæve krop
end muligheden for nærhed

ikke alle mennesker bør være mennesker

Jeg vil hellere høre dig synge en sang
end at lytte til min chef trække i land
hvad der burde blive ude på havet

Jeg vil hellere høre dig trække vejret
som var din mund det eneste rum
vi kunne være sammen i

jeg tænker på den tid der går
fra en ulykke
til reaktionen på en ulykke

mellem øjeblikket af rendyrket, abstrakt
smerte og frygt
og øjeblikket, hvor jeg ser mig omkring og danner et hjernekort over bruddene
og folk strømmer til fra alle sider for at hjælpe
står det glatte, uvirkelige moment
hvor vi alle bare glor, og intet sker
fordi vi pludselig har opbrugt alt livets genopfyldelige
action

Jeg vil hellere skrive et brev til dig
end at forfatte gensidige kontrakter
mellem identiteter uden egen mund

Jeg vil hellere lægge min arm om dig
ind under din trøje
som var din hud mit hjem