jeg tænker på den tid der går
fra en ulykke
til reaktionen på en ulykke

mellem øjeblikket af rendyrket, abstrakt
smerte og frygt
og øjeblikket, hvor jeg ser mig omkring og danner et hjernekort over bruddene
og folk strømmer til fra alle sider for at hjælpe
står det glatte, uvirkelige moment
hvor vi alle bare glor, og intet sker
fordi vi pludselig har opbrugt alt livets genopfyldelige
action