DARWIN II “18.57”

Iklæd dig din tro
som et syntetisk tæppe
som et klæde af blod fra din frelser

Jeg foretrækker at stå i regnen
og mærke syren flå i min hud
og vide at syren flår i min hud

INDKØB. “18.49”

Sulten sniger sig så småt ind på mig
for fjerde
femte gang idag
Det er så hårdt at sidde stille her
så jeg overvejer at cykle ned til REMA
og køber en masse mini-måltider
som til eksamen i gymnasiet
Overvejer f.eks.:
Rød light sodavand fra Harboe
Yoghurt i enkeltportioner med tip-op-låg med krymmel i
Cola uden sukker
Bananer
Paranødder
Saltlakrids, f.eks. alfabetet, så jeg kan blive inspireret, mens jeg æder

“18.45”

Er du bare helt væk?

Jeg læser en lidt gennemsigt Ann Jäderlund
mens jeg overvejer, hvad jeg selv skal skrive
og overvejer at holde op med at overveje

Men det er slet ikke muligt idag

Darwin I “18.43”

Der var engang så fintfølende fuldt af fløjsrelationer og frihedstanker
Så evigtgyldigt elskeligt,
danderende dueligt,
charmerende chorende,
bandende blandet med
armodige altmodisch allestedsnærværende altvidende amøber

Alfabet I “18.33”

Appelsintræ
Annemone
Abetræ
Baobaptræer
Bananklase
Blodkløver
Clementrin
Citronmelisse
Clematis
Daddeltræ
Druer
Dildknast
Egeføj
Enebær
Engelskgræd
Fløjsgræs
Forglem-mig-ej
Fuglemælk

MIND SLUT. “18.23″

Citrongræs, viol
Appelsintræ, syren
***

MIND SLUT. “18.20″

Se mit sind sitrer!
Som kastanjetræer i stormen
ryster små godbidder af sig
kaster sig i grams for græsset
der glædeligt tager imod

Guld værd. “18.18”

Du er guld værd. Du er en engel.
Den slags mærkater, kan man godt blive træt af,
når man nu bare er dørmåtte

Bulldozer. “18.17”

Bulldozeren
er en helt konkret mentalitet
man kan have som menneske
Du skæver ud over brillekanten
Det er relativ klichéfyldt
Nogle siger damptromle.
Men princippet er det samme.
Dozeren eller tromlen
ænser eller anser kun sine egne behov som vigtige
vi andre er der bare.

Er det en slags omvendt dørmåtte? spørger jeg
Ja. Faktisk.

Vel at mørke. “18.13”

Du er rosenrød, elskede
Se nu her, hvor jeg folder servietterne
og sætter dem fri på vandet
Kan de ikke godt gå for svaner?

Se nu der, hvor børnene kaster brød til dem
og forældrene haler dem væk
inden de får brækkede deres arme arme,
se hvor farligt det er

Ingen grund til at rødme over mig
Jeg har skabt noget virkeligt fint

Jeg rækker ud efter din kind
men så er du bare en papmand